BESTSELLERS OLYMPISKE HÅB

Nikolai Terteryan blev kåret som Bestsellers Olympiske Håb til SPORT 23. Foto: Lars Møller
Prisen uddeles hvert år til en atlet, der forventes at kunne sætte sit præg på fremtidens olympiske eller paralympiske lege. Vinderen findes ved DR's sportsgalla SPORT 2024 til januar.
Prisen uddeles hvert år til en atlet, der forventes at kunne sætte sit præg på fremtidens olympiske eller paralympiske lege. Vinderen findes ved DR's sportsgalla SPORT 2024 til januar.

Til SPORT 23 uddelte BESTSELLER sin talentpris for 15. gang til en ung atlet med en lovende fremtid inden for dansk idræt.  Vinderen i 2023 blev bokseren Nikolai Terteryan, som senere gik hen og vandt OL-bronze i Paris.

De nominerede til prisen i 2024 er:

  • Længdespringer Emilie Aaen
  • Kajakroer Sebastian Rask Løkkegaard
  • Skateboarder Viktor Solmunde
Info om prisen

UDVÆLGELSESKRITERIER

De tre nominerede bliver udvalgt på baggrund af anbefalinger og indstillinger fra de DIF's specialforbund, som hver især indstiller atleter, der alle har et særligt talent og en lovende fremtid inden for deres sport, ligesom de nominerede er kendetegnet ved stærke og ordentlige værdier, som gør, at de bidrager til et positivt miljø omkring dem og deres sport.

Efter en årrække med en overvægt af dygtige, kvindelige atleter, er dette års indstillinger og nominerede overvejende unge, talentfulde mænd. Og de tre, der er valgt som nominerede i år, er fundet i et meget stærkt felt.

Foruden titlen følger DKK 100.000 inklusiv et tøjsponsorat på DKK 25.000. Støtten skal hjælpe vinderen på vejen mod at opfylde sine olympiske drømme. 

Igen i år har BESTSELLER udvalgt tre uhyre dygtige atleter, som har fremtiden foran sig. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se dem til OL og PL i fremtiden, og hvem ved, om de går i fodsporene på flere af de tidligere vindere af prisen og kan stille sig op på medaljeskamlen i Los Angeles eller Brisbane om fire eller otte år? Søren Simonsen, chef de mission i Danmarks Idrætsforbund

De nominerede til BESTSELLERS Olympiske Håb 2024

Her kan du læse mere om de tre nominerede

Emilie Aaen, paraatletik

Emilie Aaen er en 22-årig længdespringer, der har gjort kometkarriere inden for parasporten. Hun var indtil få år siden en landsholdsgymnast, men måtte sætte en brat stopper for karrieren, efter en træningsulykke medførte, at hun mistede sit venstre underben. Det bremsede dog ikke Emilies sportslige ambitioner, og på blot halvandet år formåede hun at kvalificere sig til det danske landshold i para-atletik. 

Ved sin paralympiske debut i Paris 2024 opnåede hun en 7. plads i længdespring. Emilie drømmer om at kæmpe om medaljer ved de kommende Paralympiske Lege i Los Angeles i 2028, hvor hun har klare mål om at forbedre sine præstationer.

På trods af Emilies imponerende debut ved de Paralympiske Lege er hun fortsat jordnær og fokuseret. Hendes smittende humør, stærke arbejdsmoral og vilje til at støtte sine holdkammerater gør hende til en vigtig del af landsholdet i para-atletik – og ikke mindst en lovende kandidat til at kæmpe om medaljer i 2028.

 

Sebastian Rask Løkkegaard, kajakroer

Sebastian Rask Løkkegaard er en 17-årig kajakroer fra Silkeborg Kajakklub, der anses som et af Danmarks mest lovende kajaktalenter.

Han er en ægte teamplayer, der altid støtter sine kammerater. Hans imponerende vilje og fokus på vandet har ført til flere imponerende præstationer, herunder en bronzemedalje ved U18 VM på K1 1000m.

I 2024 sikrede Sebastian sig to fjerdepladser ved Ungdoms EM og fulgte op med en stærk sæson, hvor han vandt seks guldmedaljer ved de danske mesterskaber, fem guldmedaljer til det nordiske mesterskab og en bronzemedalje ved U18 Verdensmesterskabet. Sebastians mål er soleklart: podiet i Long Beach til OL 2028 og dernæst Brisbane i 2032. Med en solid arbejdsmoral, et stærkt bagland og en brændende passion for kajaksporten er han fast besluttet på at kæmpe for sine drømme.

 

Viktor Solmunde, skateboarder

Viktor Solmunde er en 17-årig skateboarder, der allerede har markeret sig på den internationale scene. Som en del af det danske skateboardlandshold udviser han en dedikation, der er sjælden for hans unge alder. Viktor har et fremragende sportsmanship og betragter sine konkurrenter som venner.

Internationalt er Viktor ikke bare en dygtig atlet, han er også en populær figur i skateboardmiljøet. Med en imponerende 7. plads på verdensranglisten i Park og en bronzemedalje ved verdensmesterskabet i septemper har Viktor cementeret sin status som en af de mest lovende skateboardere.

Viktor deltog til OL i Paris i sommers og selvom det ikke blev til den finale plads han drømte om, viser Viktor en imponerende evne til at komme tilbage. Viktors comeback til VM vidner om en ung atlet med det rette mindset og et stort sportsligt potentiale.