Sportslig folkefest med eliteidræt
Om DIF DM-ugen
DM-ugen er et relativt nyt og stort sport-event, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund. Aalborg var værtsby for DM-ugens to første udgaver i 2022 og 2023, mens Herning bliver vært i 2024 i uge 25.
Topsport i byrummet
DM-ugen byder på alt fra cykling og tennis til golf og atletik. Under DM-ugen vil flere af værtsbyens aktivitetsområder blive bragt i spil, og det vil give de besøgende gæster en unik mulighed for at opleve sport og byrum på samme tid.
DM-ugen 2023 samlede de officielle danmarksmesterskaber for 33 specialforbund i 40 forskellige sportsgrene. Over 200 medaljesæt blev uddelt, og godt 150.000 tilskuere overværede konkurrencerne i Aalborg. I Herning forventes et lignende antal specialforbund at være repræsenteret med en bred vifte af seværdige sportsgrene.
Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med de mange specialforbund og en masse dedikerede frivillige - og ikke mindst værtsbyen.
Med den brede vifte af elitesport på programmet kan vi få skabt den store sportslige folkefest, som vi har drømt om. Hans Natorp, formand i DIF
Oplev stemningen til DIF DM-ugen!
Tak til Aalborg, der var vært for DM-ugen i 2023. Til sommer er det Herning, der er værtsby.