DIF og Grundfos Fondens

Idrættens Sociale Pris

Ved Sport '23 modtog Mogens Damgaard DIF og Grundfos Fondens Idrættens Sociale Pris for sin store indsats for mennesker med psykisk sårbarhedFoto: Lars Møller
Ved Sport '23 blev DIF og Grundfos Fondens ’Idrættens Sociale Pris’ uddelt for første gang. Prisen hylder sociale indsatser på idrætsområdet, som skaber fællesskaber for mennesker i sårbare situationer.
Ved Sport '23 blev DIF og Grundfos Fondens ’Idrættens Sociale Pris’ uddelt for første gang. Prisen hylder sociale indsatser på idrætsområdet, som skaber fællesskaber for mennesker i sårbare situationer.

Idrættens fællesskaber spiller en vigtig rolle for rigtig mange borgere. Ikke mindst for dem, der har det sværere end de fleste. Her løfter de sociale indsatser på idrætsområdet et stort samfundsansvar. Det vil Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden anerkende med Idrættens Sociale Pris - som blev uddelt for første gang ved det årlige sportsgallashow SPORT 23 i Herning. 

”I Grundfos Fonden tror vi på, at alle har et grundlæggende behov for en plads i fællesskabet, og at alle har noget positivt at bidrage med. De danske idrætsforeninger kan skabe mødesteder, som udvisker sociale forskelle og bringer mennesker sammen om aktiviteter, der styrker fællesskabet. Derfor vil vi gerne hylde dem, der går forrest med denne pris,” siger Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør, Grundfos Fonden.

Vinderen af prisen blev udpeget af en jury med repræsentanter fra DIF og Grundfos Fonden. Og ud over anerkendelsen fulgte en check på 75.000 kroner til brug i den pågældende idrætsindsats. 

Idrættens Sociale Pris 2023

Den første vinder

Den allerførste vinder af Idrættens Sociale Pris blev Mogens Damgaard, der er foregangsmand fra Dansk Arbejder Idrætsforbund. Han modtog prisen for sit store arbejde med at udbrede Idræt for Sindet, som laver idrætsforeninger for mennesker med psykiske sårbarheder. Læs mere om prisoverrækkelsen her.        

Udvælgelsen

De tre nominerede i 2023

I første omgang blev 10 sociale indsatser udvalgt, og juryen skar derefter feltet ned til tre nominerede. 

De tre nominerede til prisen var 'Ombold', 'Brobold' og Mogens Damgaard for sit arbejde i ’Idræt for Sindet’.  

Læs mere om kriterierne for at blive kandidat til prisen og de nominerede til sidste års pris lige her. 

FAKTA OM PRISEN

  • DIF og Grundfos Fondens ’Idrættens Sociale Pris’ blev uddelt for første gang, da idrætten blev hyldet ved Sport 2023 i Boxen i Herning den 6. januar 2024. Et gallaevent, der blev vist på DR1.  

  • Vinderen af prisen udpeges af en jury med repræsentanter fra DIF og Grundfos Fonden.

  • Det prismodtagende idrætsprojekt honoreres med 75.000 kroner til brug i den videre indsats. 

  • De tre nominerede er ’Ombold’, ’Brobold’ og Mogens Damgaard for sit arbejde med ’Idræt for sindet’. Sidstnævnte er udpeget som vinder.
       
  • Grundfos Fonden (Poul Due Jensens Fond) er stiftet i 1975 af Grundfos’ grundlægger, Poul Due Jensen. Fonden støtter bl.a. indsatser, der inkluderer mennesker på kanten af samfundet i gode sociale fællesskaber. Fx støtter fonden også ’Veteran Match’ i regi af DIF Soldaterprojekt.

  • Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.