In­klu­sion af for­skel­li­ge køn­si­den­ti­te­ter i idræt

Vær­di­er­ne 'in­klu­sion' og 'lige idræt'

Det kan rejse di­lem­ma­er, når trans­køn­ne­de, in­ter­køn­ne­de og non-​binære dyr­ker for­e­nings­i­dræt, fordi idræt­tens grund­læg­gen­de vær­di­er kom­mer i mod­sæt­nings­for­hold. 

• For­e­nings­i­dræt­ten er til for alle. Den skal være in­klu­de­ren­de, og alle er vel­kom­ne uan­set fx alder, køn og kul­tu­rel bag­grund.
• Idræt­tens kon­kur­ren­cer skal være lige, da det fa­sci­ne­rer og mo­ti­ve­rer både til­sku­e­re og at­le­ter.

De to fun­da­men­tale vær­di­er kan være svært for­e­ne­li­ge, når det hand­ler om idræt for trans­køn­ne­de, in­ter­køn­ne­de og non-​binære, og der­for op­står der svære di­lem­ma­er.

”Det er en ud­for­dring, hvor­dan vi både sik­rer 'in­klu­sion' og 'lige kon­kur­ren­ce' i DIF-​idrætten, når per­so­ner med for­skel­li­ge køn­si­den­ti­te­ter del­ta­ger. Her clas­her køn som en so­ci­al kon­struk­tion med køn som en fy­si­o­lo­gisk vir­ke­lig­hed. Og vi er i idræt­ten der­for i nogle sam­men­hæn­ge nødt til at vælge, hvor 'in­klu­sion' og hvor 'lige idræt' væg­ter tun­gest,” siger Rikke Røn­holt Al­bert­sen. Hun fort­sæt­ter:

”Der­for skal vores for­bund vur­de­re, hvor di­lem­ma­er­ne op­står hos dem, og her skal vores syv råd være en guide. Vi øn­sker med andre ord at klæde vores 62 spe­ci­al­for­bund, 9.000 for­e­nin­ger og halve mil­li­on fri­vil­li­ge på, så de ved, hvad de skal gøre, når de fx stil­les over for 12-​årige Sofus, der øn­sker at hedde Sofie og dyrke idræt med pi­ger­ne. Hvis det over­ho­ve­det er vig­tigt at køns­op­de­le i den en­kel­te idræt?” 

Vær­di­en 'sik­ker­hed'

En tred­je værdi i DIF-​idrætten – ud­over in­klu­sion og lige kon­kur­ren­ce – er:

• Idræt­ten skal fo­re­går sik­kert, så alle be­skyt­tes i størst mu­ligt om­fang.

”Hvis du er født som kvin­de, men be­trag­ter dig selv som en mand, skal du så fx spil­le rugby mod mænd med de sik­ker­heds­ri­si­ci, der føl­ger af, at du for­ment­lig er fy­si­o­lo­gisk min­dre og let­te­re end de fle­ste mænd, du spil­ler mod? Og vil de hor­moner, du måske tager for at be­kræf­te din køn­si­den­ti­tet, blive op­fat­tet som do­ping? De spørgs­mål be­sva­rer vi ikke i DIF, da sva­re­ne kan være for­skel­li­ge fra idræt til idræt. Det er fx i det be­skrev­ne ek­sem­pel op til rug­byu­ni­o­nen at vur­de­re. Men vi håber at kunne guide dem til at tage dis­kus­sio­nen med den nye DIF-​rapport i hån­den,” siger Rikke Røn­holt Al­bert­sen og fort­sæt­ter:

”Når vores for­bund ar­bej­der med spørgs­mål, hvor ’sik­ker­hed’, ’in­klu­sion’ og ’lige idræt’ ikke nød­ven­dig­vis kan for­e­nes, så skal de be­slut­te, hvad der be­ty­der mest for dem. Der­for kom­mer vi ikke kun med én an­be­fa­ling, hvor ’one size fits all’. Rap­por­ten kom­mer med syv råd, som kan guide hver en­kelt idræt i at fast­sæt­te egne ret­nings­linjer, som også tager reg­ler­ne i deres respek­ti­ve in­ter­na­tio­na­le for­bund i be­tragt­ning.”