Invitation: Inspirationsdag om idrætsinstitutioner
Fremme af børns indlæringsevne og styrkelse af deres generelle sundhed. Det er bare nogle af grundene til at tænke idræt, leg og bevægelse ind i dagtilbud og skoler, og flere og flere kommuner gør da også netop dette.
På den baggrund inviterer DIF i samarbejde med VIA UC den 2. oktober til en inspirationsdag under overskriften ’Profilinstitution – Idrætsinstitution’.
På inspirationsdagen vil der blandt andet være oplæg med repræsentanter fra Aalborg Kommune, Odsherred Kommune, Gentofte Kommune og Aarhus Kommune, der hver især vil fortælle, hvordan de konkret arbejder med idrætsinstitutionerne ude i deres kommuner.
Dagen vil blive afsluttet med et løsningsgalleri. Her vil en række pædagogiske ledere fra idrætsinstitutioner komme med deres erfaringer og overvejelser om at tænke leg og bevægelse ind i det pædagogiske arbejde, hvorefter der vil være mulighed for at gå i dialog med disse.
Du kan se invitationen og programmet til inspirationsdagen her.
Dato og tid
Onsdag d. 2. oktober kl. 10.00 – 16.00
Sted
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby i Gunnar Nu Salen 1 og 2
Pris
575,- pr. deltager
Tilmelding
Skal ske via http://event.dif.dk/idraetsinstitutioner2013
Tilmeldingsfrist senest d. 2. september 2013