Danskerne var vilde med vinter-OL

Vinter-OL i Sotji var de næstmest sete vinterlege herhjemme nogensinde.
26. feb. 2014
Vinter-OL i Sotji var de næstmest sete vinterlege herhjemme nogensinde.

Selvom Danmark kun havde 12 atleter med til Vinter-OL i russiske Sotji, og det ikke blev til nogle danske medaljer, havde vinter-OL alligevel godt fat i den danske befolkning.

Således blev vinter-OL i Sotji de næstmest sete vinterlege herhjemme nogensinde kun overgået af vinterlegene fra 1994 i norske Lillehammer. Det skriver MetroXpress.

I gennemsnit så hver dansker 8 timer og 5 minutters vinter-OL i tv. Ved OL i Lillehammer så hver dansker i gennemsnit 8 timer og 20 minutters olympisk vintersport i fjernsynet.

Åbningsceremonien var det program, der var flest danskere, som zappede ind på. Den blev set af i alt 681.000 danskere. På top 10-listen over de mest sete programmer fra Sotji er otte curlingkampe involverende danske hold.