Kommunerne hopper på senioridrætsvognen

Seniorerne myldrer fortsat ind i de danske idrætsforeninger. Men det er ikke længere kun seniorerne selv, der har fået øjnene op for foreningsidrættens styrker. Der er de senere år sket en eksplosiv stigning i antallet af danske kommuner, der har indledt et formelt samarbejde med det etablerede idrætsliv om senioridrætten. I 2008 var der to kommuner, der samarbejdede med specialforbundet Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) om senioridræt. I 2013 var det antal steget til hele 22.

Den udvikling glæder sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S).

”Et aktivt seniorliv med masser af bevægelse er ikke bare godt for helbredet – det giver også større livskvalitet. Derfor er det positivt, at der bliver skabt flere muligheder for, at seniorerne kan få mere bevægelse ind i tilværelsen, eksempelvis gennem partnerskaber mellem kommuner og idrætsforbund,” siger Nick Hækkerup til DIF Opinion.

Samarbejdsaftalerne betyder eksempelvis, at der dannes idrætsforeninger på de kommunale plejecentre, hvor de ældre kan dyrke en fast ugentlig aktivitet, og at de gennem DAI kan blive uddannet til frivillige trænere for andre seniorer.

Idrætten giver de ældre livskvalitet, men der er også sund økonomisk fornuft i at prioritere fysisk aktivitet blandt ældre, fordi fysisk velvære er en forudsætning for såkaldt sund aldring. Sund aldring betyder, at befolkningen godt nok bliver ældre, men at den enkelte ældre ikke får flere plejekrævende år. Oplever fremtidens ældre sund aldring, vil samfundet ifølge en rapport fra Det Økonomisk Råd spare hele 12,5 milliarder kroner årligt i sundhedsudgifter i 2050.

En kommune som Københavns Kommune har fem forskellige typer samarbejdsaftaler med DAI, og deres primære formål er at koble kommunens tilbud om fysisk aktivitet med de frivillige foreninger i det etablerede idrætsliv.

”Når området for senioridræt skal dyrkes op, er det en stor fordel, at der er idrætskonsulenter med, som kan smøre maskinen og få skabt det her samarbejde mellem kommunen og de frivillige foreninger. Og så kan vi også trække på en stor viden om, hvilke sportsgrene, der er relevante på området,” siger Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF).

Idrætsforeningerne er omdrejningspunktet
De senere år er antallet af medlemmer over 60 år i DIF-idrætten steget kraftigt, og det er netop de frivillige idrætsforeninger, som er nøglen i samarbejdsaftalerne. Det centrale punkt er, at den kommunale senioridræt bliver bygget op om en eksisterende idrætsforening, eller at der etableres nye idrætsforeninger på eksempelvis de enkelte plejecentre eller lokalcentre.

DAI er godt tilfreds med, at kommunerne har fået øjnene op for samarbejdsgevinsterne og er begyndt at prioritere idrætsforeningerne i deres sundhedsarbejde.

”Det har været helt overvældende. Vi har mærket, at kommunerne de senere år er blevet meget fokuserede på, hvad frivilligheden kan tilføre området. Det etablerede idrætsliv kan løfte opgaver, som kommunerne selv har svært ved. Frivilligheden, som foreningerne er baseret på, kan give både ejerskab, langtidsholdbarhed og en økonomisk uafhængighed, som kan være svær at matche,” siger idrætskonsulent Poul Sølvstein fra DAI.

Netop de frivillige kræfter i foreningsverdenen er noget af det vigtigste i Aarhus Kommune, som har samarbejdstaler om blandt andet etablering af krolfbaner (populær senioridrætsdisciplin, som er en blanding af kroket og golf red.) og forskellige uddannelser af frivillige.

”Vi har fantastiske erfaringer med det her. Vi har fået uddannet en lang række frivillige ildsjæle, som træner seniorer i krolf, petanque, selvtræning og en masse andet. Og når det så bliver koblet til frivillige foreninger, så er det lig med holdbarhed, fordi de ikke er underlagt kommunale budgetter eller puljer, der kun kører i en begrænset periode,” siger rådmand for Omsorg og Sundhed i Aarhus Kommune, Jette Skive (DF).

I første omgang var senioridrætten fra kommunal side tænkt som et tilbud til de mennesker, der havde været i rehabilitering, så de havde et tilbud om fysisk aktivitet, når genoptræningen var slut. Men efterhånden er man gået skridtet videre.

”Vi forsøger at få fat i nye målgrupper, så nu er tilbuddene rettet til alle seniorer. Både dem, der sidder derhjemme og er knap så friske, men også dem, der gerne vil ud og udfordres. De skal motiveres på hver deres måde, men der har vi så forskellige målrettede tilbud,” siger Jette Skive.

Flere partnerskaber efterspørges
Ifølge Danmarks Statistik er der i 2050 cirka en halv million flere danskere over 65 år, så der venter en stor opgave, hvis de skal have en sund aldring. Hos Københavns Kommune efterspørger man, at endnu flere byder ind med samarbejdsmuligheder.

”Jeg savner, at flere specialforbund byder ind med aktiviteter for denne målgruppe, for det vil jeg meget gerne være med til at facilitere. Og så kunne man forestille sig et endnu bredere samarbejde med både specialforbund, kommuner og patientforeninger,” siger Ninna Thomsen.

I Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse håber Nick Hækkerup, at endnu flere i de kommende år får øjnene op for fordelene ved at indgå partnerskaber for at styrke danskernes sundhed.

”Partnerskaber er en vigtig brik i forhold til at mindske ulighed i sundhed. Derfor har regeringen også afsat 120 millioner kroner de næste fire år til partnerskaber mellem eksempelvis kommuner, frivillige organisationer og virksomheder. Partnerskaberne skal være med til at opfylde de ambitiøse mål, vi har sat for danskernes sundhed om 10 år,” siger Nick Hækkerup.