DIF sætter spot på hjernerystelser
Gennem det seneste års tid har der været et tiltagende mediefokus på hjernerystelser i idrættens verden. Blikket har primært været rettet mod eliteudøvere i håndbold og ishockey. DIF ønsker at brede opmærksomheden ud til breddeidrætten og komme med anbefalinger til, hvordan man skal forholde sig, hvis man rammes af en hjernerystelse og gerne vil hurtigt tilbage til idrætten igen.
Statistikken viser, at 90 procent kan være tilbage på træningsbanen efter 14 dage, hvis de følger anbefalingerne, mens de sidste 10 procent med mere komplekse hjernerystelser skal have mere omfattende sundhedsfaglig bistand, før de er retur.
”Hjernerystelser er langt fra den hyppigste skade inden for idrætten, men konsekvensen kan være alvorlig, og det er baggrunden for, at vi udvider fokus, så det ikke kun handler om eliten, men også om bredden – altså helt almindelige danskere, som fx spiller håndbold, fodbold eller ridder et par gange om ugen,” siger Nina Bundgaard, konsulent i DIF, til Jyllands-Posten.
I arbejdsgruppen, der skal komme med anbefalingerne, sidder der lægefagligt personale fra Dansk Idrætsmedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Sportsfysioterapi samt relevante folk fra DIF-idrætten – herunder blandt andre sportschefen i håndboldforbundet, Morten Henriksen.
Nina Bundgaard fortæller, at det naturligvis i første omgang handler om at blive smertefri, men når DIF sætter fokus på området, så handler det også om, at danskerne skal tilbage til idrætten igen.
”Vi kommer med retningslinjer, hvor man får information om, hvordan man hurtigst muligt kommer videre, når man slår hovedet i idrætten. Hvordan skal man agere i skadesituationen for at finde ud af, om man bare har fået et slag, eller om der muligvis kan være en hjernerystelse, og derfra videre til, hvordan man håndterer den,” siger Nina Bundgaard.
Det handler ikke blot om at komme med anbefalinger. Det handler også om at få anbefalingerne bragt helt ud til danskerne, hvis de skal have en effekt. Det betyder, at træneren for serie 5-holdet i håndbold skal vide, hvordan hun skal forholde sig, hvis hendes stregspiller får en albue i hovedet under en kamp – samt hvad anbefalingerne er efterfølgende, så stregspilleren kan komme retur til håndboldholdet.
”Lægerne mener, at omkring 90 procent af dem, der får en hjernerystelse, kommer tilbage i løbet af to uger med den rette behandling, og det kan de ramte udøvere langt hen ad vejen selv sørge for. Så vi skal ind og give gode råd til udøveren, trænerne og forældre, hvis det er børn, der har slået hovedet, om, hvad de selv kan gøre, og hvornår det er vigtigt at søge hjælp i behandlersystemet,” siger Nina Bundgaard og fortsætter i sit interview med Jyllands-Posten:
”Kampagnen handler om de tre b'er: Brems - stop aktiviteten, altså tage spilleren ud. Bedøm - tjek, om spilleren kan svare på nogle helt banale spørgsmål. Beslut - hvad gør man nu, hvor værste scenarium er at ringe 112, eller at man venter og tester igen om 20 minutter,« siger Nina Bundgaard.
Det er ikke kun ny jord, der betrædes for DIF, men også for behandlerne. Alle kender til hjernerystelser, men der er ingen stringens i, hvordan især de komplekse hjernerystelser – altså de 10 procent – skal behandles.
”Den store udfordring er de sidste 10 procent, der får en kompliceret hjernerystelse. Her er der ikke fuldstændig klarhed over, hvilken behandling de skal have, og hvordan de kommer videre i behandlingssystemet. Det lægefaglige personale i arbejdsgruppen er ved at kortlægge et netværk af behandlere, der kan henvises til,” slutter Nina Bundgaard
DIF’s kampagne begynder i foråret 2018 og kommer primært til at foregå digitalt.