Vandt guld med kunstigt ben
George Eyser var en interessant mand. Ikke alene overlevede han at blive kørt over af et tog, hvor han mistede det venstre ben, men han deltog også på det amerikanske gymnastikhold ved de Olympiske Lege i 1904, der blev afholdt i St. Louis. Som gymnast på Concordia Turnverein Gymnastic Team deltog han helt usædvanligt iført en træprotese som erstatning for det manglende ben. Da gymnastikkonkurrencerne sluttede, havde Eyser opnået tre guld-, to sølv- og en bronzemedalje - alt på en dag!
- Guld: Tovklatring, Hest og Barre
- Sølv: Kombineret 4 arrangementer og Bensving
- Bronze: Reck
Eyser blev født i Tyskland, men immigrerede til USA i en alder af fjorten år. Hans familie bosatte sig i Denver og flyttede senere til St. Louis. Eyser arbejdede som bogholder for et byggefirma og i 1894 blev han amerikansk statsborger. Han var medlem af Concordia gymnastikholdet, da OL kom til byen. På billedet herover ses han i midten med lange bukser, der dækker træprotesen.
Først efter indførelsen af handicap-OL i Rom i 1960, oplevede man igen idrætsudøvere ved OL med kunstige lemmer.
Siden 1960 er der blevet afholdt PL parallelt med OL. Det var dog først i 1984, IOC officielt gik ind og anerkendte legene, hvorefter de skiftede navn til Paralympics.