Verdensklasse: Fokus på dansk cykelsport

Tre OL-medaljer. VM-bronze. En junior- og en U23-verdensmester. En samlet andenplads i Tour de France. Dansk sejr i Flandern Rundt. Et hav af etapesejre i de største løb… Og man kunne blive ved.

Store danske cykelresultater har stået i kø i løbet af 2021, så det er nærmest blevet rutine at se en dansker stryge over stregen som første mand eller kvinde ved de allerstørste internationale løb. Ja, det kører faktisk så godt for dansk cykelsport, at selv chefen har svært ved at følge med:

“Det er bemærkelsesværdigt, hvor højt et niveau, vi har i toppen blandt en lang række ryttere,” siger elitechef for Danmarks Cykle Union, Morten Bennekou, da han skal gøre foreløbig status over 2021 set med cykelsportsbriller.

“Det er jo helt utroligt at tænke på! Vi jo vundet... 12-13 world tour-løb i år?,” siger han med et undskyldende grin, da det går op for ham, at han ikke helt har styr på, hvor mange gange danske cykelryttere er kørt først over stregen i de allerstørste cykelløb.

“Vi står et rigtigt godt sted,” nøjes Morten Bennekou beskedent med at konkludere.

Et cykelland

De store resultater gælder ikke kun for mændene på landevejen. Også kvinderne, banerytterne og rytterne på mountainbike og BMX lægger op til store skåltaler.

En helt grundlæggende forklaring på succesen er, at der i Danmark altid har været mange cykelryttere at tage af, når talenterne skulle findes og meldes ind i klubberne rundt omkring i landet.

“Efter hollænderne er vi det mest cyklende folkefærd i verden. Vi er et cykelland, og vi får cyklet betragteligt flere kilometer og i en tidligere alder end andre lande. Derfra er springet til at blive cykelrytter alt andet lige lettere,” forklarer professor og institutleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Jens Troelsen.

Han mener, at succesen hos eliten kan hænge sammen med vores veletablerede cykelstruktur, der giver god plads til bredden.

”Alle danskere har de basale cykelfærdigheder på plads og kan gå direkte over i cykelklubben og give den gas. Trekanten er bred i bunden, og det giver et helt unikt grundlag at vælge talenter ud fra,” siger han.

Frivillige er guld værd

En anden vigtig faktor er de frivillige, der hjælper talenterne ude i foreningerne.

“Vi har historisk haft en god evne til at tiltrække frivillige kræfter til klubberne,” siger formanden for den københavnske cykelklub, ABC, Jørgen Hertz. Han fortsætter:

“Frivillige er ekstremt vigtige. I cykelsport på det her niveau, er der ikke mange klubber, der har penge til at betale for trænere. Det bliver i meget, meget vid udstrækning drevet af interesse og lyst,” siger Jørgen Hertz.

Og det er han langt fra ene om at synes. Sammen med makkeren Michael Mørkøv fik Lasse Norman Hansen OL-guld i parløb. Han roser også de frivillige og deres mange timer, som en afgørende faktor til succesen.

”Hemmeligheden bag den danske banesucces findes i vores foreningsliv. Alle os på banelandsholdet har haft det sjovt på banen som børn via vores cykelklubber. Efterfølgende har jeg altid kunnet vende tilbage til banen og opleve glæde og succes, hvis det er gået lidt skævt med min landevejskarriere. Her på banen er jeg blandt mennesker, som vil mig det bedste, og hvor det er rart at være – også selv om der er et stærkt konkurrencemiljø på banen,” siger den olympiske mester i seneste nummer af Idrætsliv.

Han bakkes op af ABC-formanden Jørgen Hertz.

“DCU har nogle træneruddannelser, der er specifikt målrettet mod børne- og ungdomstrænere, som klæder de her mennesker på til at træne børnene på den rigtige måde. Ofte er trænerne forældre, som ikke har en cykelbaggrund, og de kan i endnu højere grad have glæde af trænerkurser,” lyder det fra Jørgen Hertz.

Samarbejde i højsædet

At det så netop er nu, at dansk cykling præsterer så godt hænger sammen med, at sporten er ved at høste frugterne af Danmarks Cykle Unions arbejde med at skabe et miljø herhjemme, der skaber vindere ude i den store verden. Arbejdet begyndte med landevejsrytterne i 2003, og siden er banecykling, mountainbik og senest BMX også kommet med. Eller måske er det rette ord ikke arbejde, men samarbejde:

“De frivillige er fuldstændig afgørende for, at vi kan præstere, som vi kan. Og når jeg siger ‘vi’, så mener jeg også de frivillige, klubberne, trænerne og rytterne. Jeg mener dansk cykelsport som helhed,” siger Morten Bennekou.

“Vi er dygtige til at samarbejde med hinanden i dansk cykelsport. Vi har en kultur med vidensdeling. Et godt eksempel er vores enkeltstarter, hvor vi har vundet fem ud af de seneste seks U23-VM. Her er skabt et miljø, hvor rytterne er enormt nørdede om udstyr, træning og pacing-strategier, og det har de delt med hinanden. Det kendetegner et godt miljø, at de bedste kan samle sig et sted, hvor de sparrer, deler, udfordrer og skaber et inkluderende miljø, hvor viden ikke er en hemmelighed,” fortæller Morten Bennekou og sammenligner elitesatsningen med rosporten, der er samlet i Bagsværd og badminton, der længe har holdt til i Brøndby.

“De bedste herhjemme må dele med hinanden - ellers kan de ikke slå alle de andre,” konkluderer han.

Smådriftsfordele

Elitechefens udenlandske kolleger ser ofte lidt misundeligt på den måde, som tingene kører i Danmark.

“I stedet for at ærgre os over at vi ikke har samme budget som British Cycling, så udnytter vi de klare ‘smådriftsfordele’, det giver, at vi ikke er så mange. Det er nemmere at samarbejde, vi kender hinanden, vi ved, hvor vi vil hen, og alle de bedste er samlet til løb hver weekend,“ siger han.

En anden fordel ved, at Danmark er et lille land, er at der trods alt ikke er ubegrænset med talenter at tage af. Det gør, at den vinderkultur som der er opbygget i sporten har længere fokus, end her og nu.

“Vi har ikke travlt med at lave resultater. Vi er ikke interesseret i at få juniorverdensmestre. Vi kæmper alt vi kan, når vi står på startstregen, men vi skyder ikke genvej ved for eksempel at træne ekstra med juniorerne,” fortæller Morten Bennekou.

“Vi har set hvor mange juniorverdensmestre, der siden aldrig blev til noget. Og vi har set, hvor mange af vores world tour-ryttere, der aldrig var juniorverdensmestre. Vi har ikke råd til at miste syv ud af 10 på den konto, så vi vil gerne give rytterne en rolig og stabil udvikling, hvor det så længe som muligt er sjovt at køre på cykel,” siger han.

Den tilgang passer ganske godt til dansk mentalitet, og 2021 har vist været et ganske sjovt år for de danske eliteryttere - som i øvrigt nåede op på 13 world tour-sejre på landevejen, hvis vi tæller både herrernes og kvindernes med.

Men fremtiden bekymrer

Det er gyldne tider for dansk cykelsport, men noget tyder på, at billedet kan blive mere dystert i fremtiden.

Trods de fremragende resultater for landets bedste cykelryttere, ser medlemstallene i de yngste årgange ikke for gode ud for eksempelvis landevejscykling. Og formand Jørgen Hertz fra ABC Cykling advarer mod at hvile på laurbærrene:

Når jeg ser på børne-klasserne, så bliver der færre og færre ryttere til start i de klasser. Årgangene bliver mindre ganske enkelt. Og det mener jeg, at man bør have fokus på, ellers så stopper den der succes, som vi oplever nu,” siger han.

Bekymret

Elitechef i Danmark Cykle Union, Morten Bennekou, er opmærksom på udviklingen, og han er også bekymret.

“Ja, det ser tyndt ud, og det kan slet ikke udtrykkes ubekymret. Vi bliver færre og færre på landevejen,” medgiver Morten Bennekov. Han fortæller, at der er ansat to konsulenter i danmarks Cykle Union, som frem mod den danske Tour de France-start næste år skal arbejde målrettet mod at få flere børn til at sætte sig i sadlen.

Som et lille plaster på såret skal det understreges, at det kun er medlemstallet på landevej, der bløder: BMX-tallet er stabilt, og medlemmer på mountainbik er stigende.