Dansk ski­skyt­te ud­ta­get til vinter-​OL

Dansk skiskytte udtaget til vinter-OL
Uka­leq Slet­te­mark er atlet num­mer 62 på det dan­ske OL-​holdkort. Hun stil­ler op i ski­skyd­ning ved vinter-​OL i Bei­jing, der be­gyn­der 4. fe­bru­ar.
Profilbillede af Jakob Draminsky.
AF: Jakob Dra­min­sky
18. jan. 2022
Uka­leq Slet­te­mark er atlet num­mer 62 på det dan­ske OL-​holdkort. Hun stil­ler op i ski­skyd­ning ved vinter-​OL i Bei­jing, der be­gyn­der 4. fe­bru­ar.

Dan­mark har kva­li­fi­ce­ret 62 at­le­ter til vinter-​OL i Bei­jing i fem idræts­gre­ne. Den 62. atlet og den femte idræts­gren er netop til­fø­jet det dan­ske OL-​program, da DIF har ud­ta­get Uka­leq Slet­te­mark i ski­skyd­ning.

”Det er helt fan­ta­stisk at være ud­ta­get til vinter-​OL. Det er det stør­ste, jeg kan opnå sport­s­ligt, for OL er kun hvert fjer­de år, så jeg får ikke mange chan­cer i kar­ri­e­ren. Til OL top­per alle. Alle ser frem til OL, og alle for­sø­ger at være i deres livs form. Det er det hø­je­ste ni­veau, alle føl­ger med, og alle in­ter­es­se­rer sig plud­se­lig for vin­ter­sport og ski­skyd­ning. Der­for er OL bare det stør­ste,” siger en glad Uka­leq Slet­te­mark.

Den 20-​årige ski­skyt­te stam­mer, som nav­net Uka­leq in­di­ke­rer, fra Grøn­land. Til OL stil­ler hun op under det dan­ske flag, fordi den In­ter­na­tio­na­le Olym­pi­ske Komité (IOC) ikke an­er­ken­der Grøn­land som en selv­stæn­dig na­tion i en olym­pisk kon­tekst. Det lader dog ikke til at røre Uka­leq Slet­te­mark, som er stolt over at kunne re­præ­sen­te­re både Grøn­land og Dan­mark:

”Jeg er enormt stolt over at re­præ­sen­te­re rigs­fæl­les­ska­bet og stolt over at stil­le op under det dan­ske flag – for både Grøn­land og Dan­mark.”

I DIF er der stor be­gej­string over at kunne til­fø­je endnu en atlet og endnu en idræts­gren på det i for­vej­en hi­sto­risk store dan­ske OL-​hold:

”Kæmpe til­lyk­ke med OL-​udtagelsen til Uka­leq Slet­te­mark. Hun er blot 20 år og kan snart skri­ve OL-​deltagelse på CV’et. Det kan hun være stolt over. Vi glæ­der os til at støt­te Uka­leq Slet­te­mark under OL i Bei­jing og kig­ger sam­ti­dig både fire og otte år ud i frem­ti­den, hvor det ikke er us­and­syn­ligt, at vi igen skal se hende i det olym­pi­ske ter­ræn med OL-​erfaring i ba­ga­gen. Vi håber, at vi kom­mer til at så et olym­pisk skiskydning-​frø i Bei­jing og er spændt på, hvad det kan vokse sig til i frem­ti­den,” siger Mi­k­kel San­so­ne Øhr­gaard, der er chef de mis­sion for det dan­ske OL-​hold i Bei­jing.

Hvis nav­net Slet­te­mark rin­ger en olym­pisk klok­ke, så skyl­des det, at Uklaq Slet­te­marks far, Øyste­in Slet­te­mark, var med i ski­skyd­ning for Dan­mark ved OL i Van­co­u­ver i 2010.

”Det er sjovt, at jeg nu går i min fars fod­spor. Min mål­sæt­ning må være et slå ham,” gri­ner Uka­leq Slet­te­mark. Også mo­de­ren Uiloq Slet­te­mark var tid­li­ge­re en habil ski­skyt­te og har blandt andet del­ta­get ved VM, så Ukalq Slet­te­mark må siges at have ski­skyd­ning i blo­det. 

Til OL stil­ler Uka­leq Slet­te­mark op i 15 ki­lo­me­ter in­di­vi­du­elt og 7,5 ki­lo­me­ter sprint. Hvis hun kom­mer i top 60 på sprint­di­stan­cen, så kva­li­fi­ce­rer hun sig til jagtstar­ten på 10 ki­lo­me­ter, hvil­ket i bed­ste fald vil give hende tre olym­pi­ske star­ter. Kon­kur­ren­cer­ne fo­re­går hen­holds­vis den 7., 11. og så måske den 13. fe­bru­ar på Na­tio­nal Bi­at­hlon Cen­ter i Zhan­gji­akou, som lig­ger om­kring 180 ki­lo­me­ter fra Bei­jing.

Uka­leq Slet­te­mark slut­ter sig til de 23 dan­ske is­ho­ck­ey­kvin­der, 10 dan­ske cur­ling­spil­le­re og vores en­li­ge sla­lom­kø­rer, der al­le­re­de er ud­ta­get til det dan­ske OL-​hold. Se­ne­re føl­ger ud­ta­gel­sen af 25 is­ho­ck­ey­mænd og to dan­ske spe­edska­te­re.

Følg ’Dan­mark til OL på ’ Face­book og In­s­ta­gram.

Vinter-​OL løber fra 4. fe­bru­ar til 20. fe­bru­ar 2022 og af­vik­les i den ki­ne­si­ske ho­ved­stad Bei­jing. Dan­mark del­ta­ger med det stør­ste hold til et vinter-​OL no­gen­sin­de.

Yder­li­ge­re kom­men­ta­rer

Mi­k­kel San­so­ne Øhr­gaard, chef de mis­sion for det dan­ske hold til vinter-​OL, 51559334.
Uiloq Slet­te­mark, træ­ner for Uka­leq Slet­te­mark (og hen­des mor), +47 45882717

Flere nyhe­der

DANSKE OLYMPISKE PARTNERE

PARTNERE

IOC´s TOPPARTNERE