Hans Natorp: Fritidspas virker – hvis det gøres rigtigt

I DIF mener vi, at alle børn og unge bør opleve glæden ved at deltage i idrætsforeningernes fællesskaber. Det er godt for den enkelte, og det er godt for det danske samfund, når mange bevæger sig og får både fysisk og mental trivsel i foreningerne.

Nogle grupper har dog sværere end andre ved at finde ind i idrætten. Kontanthjælpsmodtagere er eksempelvis langt mindre idrætsaktive end resten af befolkningen, og det smitter også af på deres børns idrætsdeltagelse. Det samme er tilfældet for børn, hvis forældre er født i udlandet.

Det er både sociale, kulturelle og økonomiske barrierer, der afholder disse børn for at komme ned i idrætsforeningen.

Kommunale fritidspas, hvor kommunen hjælper børn og unge med kontingentstøtte, kan være et stærkt værktøj i forhold til at overkomme den økonomiske barriere.

Går glip af fællesskabets gevinster

Det er åbenlyst, at børnene går glip af de sundhedsmæssige og motoriske gevinster, der er forbundet med at dyrke idræt. Men børnene vil også gå glip af et sundt fællesskab i idrætsforeningerne. Hvis et barn har det hårdt socialt i skolen, så tilbyder idrætsforeningerne barnet en ny chance, et nyt fællesskab.

Idrætsforeningernes fællesskaber er også et alternativ til de usunde fællesskaber med ballade og kriminalitet, man nogle gange oplever i de udsatte boligområder. Idrætsforeninger er nemlig ikke kun stedet, hvor børn og unge dyrker idræt – det er også et sted, hvor de hænger ud før og efter træning, og hvor de skaber nye venner.

Dialog om fritidspas afgørende for succes

Vi er glade for at se, at mange kommuner af egen drift har igangsat fritidspasordninger. Dermed bliver mange børn hjulpet ind i idrætsforeningerne. Men det er ikke så simpelt, at kommunerne bare kan betale en masse kontingenter, og så kører alt på skinner.

Det er vigtigt, at der også er nogle i foreningerne, der er klar til at tage imod børnene. Ofte vil en del af disse børn være socialt udfordrede og er derfor en stor mundfuld at håndtere for de frivillige trænere. Hvis der pludselig dukker 20 børn op, der har svært ved at indgå i foreningens fællesskaber, så kan det gå ud over alle de andre. Så ender fritidspasset med at blive en dårlig løsning for de frivillige, de børn, som i forvejen udgjorde holdet, og de børn, der har modtaget et fritidspas.

Det betyder, at der ikke findes en enkelt model, som passer ned i alle kommuner og i alle boligområder. Det er vigtigt, at kommuner søger dialogen med det lokale foreningsliv og sikrer sig, at foreningerne er parate.

DIF Get2sport er vigtig samarbejdspartner

Vi hjælper gerne med dialogen. Via vores DIF Get2sport-indsats hjælper vi de idrætsforeninger, som ligger i landets sociale boligområder. Det kan være hårdt at være frivillig leder eller træner, når mange børn kommer til træning med en række forskellige udfordringer i bagagen. Derfor tilknytter vi i samarbejde med kommunerne lønnede ressourcer, der kan hjælpe foreningernes frivillige med at få hverdagen til at fungere.

Når dialogen fungerer – eksempelvis med vores DIF get2sport-foreninger – så er fritidspasset et fremragende værktøj.

Det kan være den afgørende hjælp, som giver det unge menneske sved på panden og smil på læberne. Som præsenterer det unge menneske for et alternativ til gadens fællesskab, som giver det et pusterum fra et hjem, der ikke fungerer så godt, og som sender det under vingerne på nogle rollemodeller i skikkelse af foreningens frivillige kræfter.