Sæt turbo på udviklingen i din idrætsforening
Vi har i DIF udviklet et GRATIS onlinekursus til alle idrætsledere i foreningerne, som gør det nemt at komme i gang med at skabe mere udviklingsorienterede og innovative idrætsforeninger, så I også i fremtiden kan tiltrække masser af motionslystne danskere.
Hvad indeholder det nye gratis e-læringskursus?
Kurset består af fem helt nye moduler med viden og værktøjer til centrale temaer som:
- Strategiudvikling
- Ledelse og økonomi
- Frivillighed
- Aktiviteter og tilbud
- Kommunikation internt og eksternt
Hvert modul indeholder 1-2 temaer, og der vil være eksempler og værktøjer, som alle kan benyttes direkte til at styrke udviklingen inden for det pågældende tema. Det er muligt at tage modulerne enkeltvis og dermed dykke ned i det, som er mest relevant for netop din forening. Det er oplagt at have de 5 temaer med på dagsordenen på bestyrelsesmøderne, og få det integreret i hverdagen i idrætsforeningerne.
Modulerne har vi i DIF udarbejdet i samarbejde med den europæiske græsrodsorganisation, ENGSO, som arbejder med at udvikle breddeidrætten på tværs af Europa.
Hvem er kurset relevant for?
- Idrætsledere
- Bestyrelsesmedlemmer
- Ildsjæle med hang til udvikling
Sådan får du adgang til e-læringskurset:
Kurserne ligger online, så man kan gøre brug af e-læringen efter tid og behov. For at få adgang til kurset, skal man oprette en gratis profil på Idrættens E-læring: DIF.dk/DenModerneForening
Få adgang til alle fem moduler her.