Tak til de frivillige og tillykke til folkesundheden

Denne kronik blev bragt af Avisen Danmark  den 29. marts 2023 (således trykt i Jyske Vestkysten, Århus Stiftstidende, Fyens Stiftstidende  og en lang række folkeblade og amtsaviser).   

Af:
Hans Natorp, formand i DIF
Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI
Jakob Engel-Schmidt, Kulturminister
Sophie Løhde, Indenrigs- og sundhedsminister

I årevis gik det stødt fremad med det samlede medlemstal, men corona-pandemien gik hårdt ud over aktiviteten i de danske idrætsforeninger og kostede på medlemskontoen. Restriktioner og gentagne nedlukninger betød, at foreningerne i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI måtte vinke farvel til 90.000 medlemmer i 2020 - og selvom kurven mod alle odds blev vendt til en lille fremgang i 2021, var der lang vej til det rekordhøje medlemsniveau før pandemien.

Heldigvis var der lysere tider på vej. I 2022 var det slut med corona-begrænsningerne, og der kunne igen sættes fuld damp på idrætskedlerne. Det sørgede de frivillige i landets foreninger for, og medlemmerne er strømmet til lige siden. Faktisk er foreningerne i DIF og DGI kommet så stærkt tilbage, at de nu har flere medlemmer end før pandemien. I 2022 havde idrætsforeningerne således en samlet fremgang på 110.878 medlemmer i forhold til året før og kom dermed op på 2.339.654 medlemmer – det højeste antal nogensinde.

De frivillige i foreningerne fortjener igen i år et kæmpestort skulderklap for den flotte og helt uundværlige indsats, de gør for fællesskabet. Et fællesskab, som så mange ønsker at være en del af, for danskerne er glade for deres idrætsforeninger. Aldrig har vi oplevet, at værdien af idrætsforeningernes fællesskaber har været tydeligere, mere værdsat og efterspurgt end netop nu. Som når man har været væk fra sin familie i lang tid, og savnet sætter sig helt inde omkring hjertet. Vi oplever, hvordan medlemmerne og de frivillige åbent giver udtryk for, at de har savnet hinanden.

Det er en helt fantastisk udvikling, at foreningerne i DIF og DGI nu er oppe på et historisk højt antal medlemmer. For idrætsforeningerne har så meget at tilbyde den enkelte dansker. De fysiologiske sundhedsgevinster ved at bevæge sig er velkendte, men foreningerne bidrager også stort til danskernes mentale og sociale sundhed. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet viser, at man har cirka 75 procent større sandsynlighed for en høj mental sundhed, hvis man er en aktiv del af en forening, gruppe eller organisation hver uge, end hvis man ikke er. Og flere andre studier viser specifikt, at der er en tæt sammenhæng mellem idræt og trivsel.

Idrætsforeningerne favner bredt og giver både plads til de ressourcestærke og de udsatte grupper, vi skal have et særligt øje for. Ikke mindst den unge generation, hvor alt for mange lige nu lider af ensomhed og mistrivsel. I den seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil fremgår det, at hver tredje kvinde og hver femte mand mellem 16 og 24 år har en lav mental sundhed. Det er et problem, som foreningslivet kan være en del af løsningen på. Idrætsaktiviteter kan nemlig udgøre et sundt mentalt frikvarter fra hverdagens mange aktiviteter – en pause fra telefoner og sociale medier, lektier, fritidsjob, karakterræs, tanker om fremtiden og meget andet. Dertil kommer den (ubevidste) indlæring af kompetencer, som et idrætsfællesskab kan bidrage med. Ikke mindst evnen til at samarbejde og begå sig socialt, være vedholdende, tage ansvar og arbejde målrettet.

I det hele taget skal idrætsforeningerne være et rummeligt fællesskab med plads til alle. En arena for glæde, begejstring, oplevelser og sammenhold – men også for fysisk velvære og indirekte sygdomsforebyggelse. Endnu flere danskere kan nemlig med fordel leve op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, for fysisk inaktivitet kan føre til kroniske og livsstilsbaserede sygdomme. Hvis vi vil nedbringe antallet af patienter på sygehusene med diagnoser som diabetes, hjertekarsygdomme, tyktarmskræft og depression, kan mere motion være en vigtig del af løsningen.

Den gode nyhed er, at syv ud af ti danskere ifølge Den Nationale Sundhedsprofil ønsker at være endnu mere aktive - og heldigvis er rammerne til at igangsætte og fortsætte de mange målrettede indsatser, der kan hjælpe endnu flere danskere ind i positive fællesskaber, allerede på plads i idrættens verden. Ikke mindst i regi af ’Bevæg dig for livet’, som er et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund og DGI med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden.

Ambitionen er at få så mange borgere som muligt til at bevæge sig, og konkret har ’Bevæg dig for livet’ nytænkt en række idræts- og motionsaktiviteter og skabt nye koncepter, der sænker barriererne for deltagelse. Koncepterne er implementeret i foreninger over hele landet, og samtidig står ’Bevæg dig for livet’ bag events som Royal Run og mange andre konkrete indsatser i en lang række såkaldte visionskommuner. Her arbejdes der målrettet på tværs af kommunale forvaltninger for at sætte flere borgere i bevægelse. Herunder aktiviteter for socialt udsatte og indsatser for langtidsledige på jobcentre, brobygning fra videregående uddannelser til det lokale foreningsliv, særlige motionstilbud for ældre og meget andet.

Hvis den positive opadgående udvikling skal fortsætte, og endnu flere danskere skal være aktive i fremtiden, er det vigtigt at videreføre det gode samarbejde. Regeringen har givet idrætten og ‘Bevæg dig for livet’ en fremtrædende placering i det nye regeringsgrundlag. Det er et godt udgangspunkt for fremtiden - og de tværgående indsatser mellem staten, kommuner, foreninger, idrættens organisationer og andre relevante aktører i samfundet er uden tvivl en vigtig nøgle til at øge danskernes sundhed og trivsel.