Magasinet Idrætsliv

Byens bedste beachdome

Aarhus Beachvolley Club har netop slået dørene op for den nye ’Beachdome’, hvor det er muligt at opleve strandstemning og sandsportsaktiviteter året rundt.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Malte Storm Madsen
11. apr. 2023
Aarhus Beachvolley Club har netop slået dørene op for den nye ’Beachdome’, hvor det er muligt at opleve strandstemning og sandsportsaktiviteter året rundt.

Aarhus er blæst, kulde og sne er ikke længere en hindring for at hoppe i sandet og spille beachvolley, beachhåndbold eller andre former for sandsport. Aarhus Beachvolley Club har opfyldt deres drøm ved at indvie Beachdomen, den første af sin slags i Jylland og kun den anden i Danmark. ”Vi er nu blevet en helårsklub, og det giver os mulighed for at tiltrække og fasthold flere medlemmer af klubben. Samtidig har vi tiltrukket nogle af Danmarks bedste spillere, der satser internationalt med base i Aarhus,” lyder det fra Mie Kjer Thomsen, formand i Aarhus Beachvolley Club.

Oppustelig

Beachdomen er en stor, hvid, oppustelig kuppel, der rummer i alt fire baner til beachvolley, som kan bruges hele året i ly for det uforudsigelige danske vejr. Dette gør, at klubben bedre kan tiltrække og fastholde flere medlemmer, herunder nogle af Danmarks bedste spillere. ”Det er en fantastisk måde at gøre det muligt at dyrke sandsport hele året. Beachdomen giver aarhusianerne en god mulighed for at dyrke et aktivt liv og sunde fællesskaber hele året. Den giver plads til både eliten og bredden, og samtidig er den resultatet af en hel masse frivillige, der har knoklet for en drøm i mange år,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad.

Se billeder af træning i den nye beachdome i galleriet herunder

Faktaboks

  • Aahus Beachvolley Club er en af Volleyball Danmarks største klubber.

  • Flere fonde har støttet projektet, og klubben har fået bevilget tilskud på knap 1,3 millioner kroner fra Anlægspuljen til forenings- og fritidsfaciliteter.

Flere nyheder