Grøn idræt
Otte forbund får grøn status
Idrætten skal være grønnere og mere klimavenlig. Et af midlerne er den ny, interne grønne certificeringsordning på klima- og bæredygtighedsområdet Grøn idræt, som blev indført i foråret på DIF’s årsmøde 2023. Grøn idræt skal hjælpe de enkelte specialforbund med at bidrage til en grønnere hverdag eksempelvis gennem energirenoveringer, biodiversitet, mindre miljøbelastende sportsudstyr og strategier for reduktion af CO2-aftrykket ved events.
De første otte forbund har nu modtaget det anerkendende ’stempel’ Grøn Idræt, og det drejer som om følgende specialforbund:
Dansk Orienterings-Forbund
Dansk Hanggliding og Paragliding
Triatlon Danmark
Dansk Skytte Union
Dansk Automobil Sports Union
Dansk Boldspil-Union
Dansk Golf Union
Surf & SUP Danmark
For at blive certificeret som Grøn idræt skal man på ansøgningstidspunktet leve op til tre obligatoriske krav, udarbejde en klima- og bæredygtighedsstrategi og vælge to-fire individuelle indsatser, som aftales med DIF.
Grøn idræt-certificeringen gælder for to år.