Foreningsdanmark skabte stjernen

De ville så gerne spille i rødt og hvidt, men præmien var et spraglet sæt træningstøj. Lasse Svan husker det ret tydeligt i dag, selvom det må være omkring 25 år siden, han og resten af ungdomsholdet fra Sierslev HK tog turen fra Stevns til Østersø Cup på Bornholm og vandt det meget mønstrede træningstøj.  Løsningen på drømmen om rødt og hvidt blev,  at samtlige spillere først afblegede håret for derefter at farve den ene halvdel af hårpragten rød. På den måde var de sikre på at spille i rødt og hvidt. Og spraglet!

Siden da er det blevet til 246 kampe i de rigtige røde og hvide spillerdragter for herrehåndlandsholdet og iført dem, har han løftet OL-, VM- og EM-trofæer sammen med sine holdkammerater. Men turneringen på klippeøen i Østersøen og de mennesker, han delte den med, har håndboldlegenden ikke glemt:

”Det er andre oplevelser end dem med landsholdet i min senere karriere, men de sidder lige så godt fast som de andre. De har også betydet noget helt særligt og formet mig til den, jeg er i dag," forklarer han. 

Fra Sierslev HK til Sportens Hall of Fame

Da 40-årige Lasse Svan Hansen gik på scenen i Jyske Bank Boxen i Herning og afslørede den byste, der cementerede hans optagelse i Sportens Hall of Fame som medlem nummer 40, gik tankerne blandt andet til de mennesker, der har formet hans karriere og ham selv. Hans familie, venner og ikke mindst de mange frivillige, der har viet deres liv og fritid til, at Lasse Svan Hansen og tusindvis af andre unge kunne fylde deres liv med minder og oplevelser.

Og glemt dem har han ikke. Han tænker ikke i mange sekunder over spørgsmålet om, hvorvidt der er nogen frivillige, han særligt husker tilbage på fra tiden i Sierslev HK, og tonen bliver blødere, da han vandrer tilbage i hukommelsen.

”Claus Hansen – han var ungdomstræner og frivillig, dengang jeg spillede i Sierslev HK, og jeg er virkelig, virkelig taknemmelig for, at han ville investere så meget i det – i os – som han gjorde. Uden ham var jeg aldrig endt, hvor jeg er. Og Karen Bodil Ravnshøj Olsen. Hun var både leder, træner, bestyrelsesmedlem, ungdomsformand og foreningsformand og lagde så mange timer i klubben. Hun gjorde en kæmpe indsats og tog med, når vi tog til stævner.”

Lasse Svan Hansen husker, hvordan han og hans holdkammerater fandt tryghed i altid at møde de samme ansigter i hallen lidt vest for Stevns Klint, når de kom til træning. For Sierslev HK var og er som alle andre håndboldklubber rundt omkring i Danmark båret af frivillighed. Lasse Svan Hansens egne forældre var med og kørte fra håndboldstævne til håndboldstævne.

”Jeg husker tilbage på forældresammenholdet i Sierslev som en virkelig stærk enhed, der var så altgørende for at vi kunne spille. Jeg ved, at det gav mine forældre mange gode stunder, venner og glæder.”

Lasse Svan Hansens forældre blev med andre ord en del af det frivillige fællesskab, som den tidligere landsholdsspiller stadig forbinder med både Sierslev HK og de klubber, hvor han senere trådte sine træningssko; GOG og i SG Flensburg-Handewitt. Et fællesskab Lasse Svan Hansen selv snart træder ind i.

Tilbage til håndboldbanerne

Som far til to børn på henholdsvis 9 og 7 år og et karriereskifte fra professionel håndboldspiller til mentaltræner for esportsholdet Heroic ved Lasse Svan Hansen, at tid er en mangelvare. Han har fra barnsben erfaret, at det kræver en del at være frivillig, og mener, at det er noget af det, der sætter frivilligheden i foreningsdanmark under pres. Spurgt til hvad løsningen er, tøver han længe, før han svarer:

”Jeg håber, vi kan finde motivationen og engagementet frem igen. For det betyder så meget for rigtig mange… Lad os være ærlige; det er jo langt fra alle, der ender med en professionel karriere – for ja, vi skal skabe talenter og dyrke dem. Men sportsforeningerne ude i landet handler jo i høj grad om at skabe noget fællesskab, som vi holder sammen om. At der skabes et andet socialt netværk end det, vi møder i vores dagligdag. Nye venskaber. Det kan blive afgørende for et ungt menneske og skabe relationer for livet.”

Selv har Lasse Svan Hansen nu fundet pladsen og tiden til at gøre det, der længe har været planen: Give noget tilbage til det pressede foreningsdanmark og igen bevæge sig ind i håndholdhallerne. Denne gang bliver det på sidelinjen, fordi en ny og yngre Svan til foråret indtager Koldings håndboldarena:

”Jeg begynder som træner på min datters U11 håndboldhold i Kolding her i foråret, og jeg glæder mig rigtig meget til at kunne bidrage med sjove og hyggelige oplevelser for pigerne og selv give noget til det fællesskab, der er blandt forældrene. Jeg er i den grad selv blevet præget af de gode frivillige i min klub, da jeg voksede op. Dem har jeg nydt godt af, og nu hvor jeg selv er voksen og selv har børn, der går til diverse idrætsgrene, kan jeg også godt se, at der bare er brug for den der frivillighed.”