Havdrup Gymnastik Forever

"Jeg fik Havdrup Gymnastik ind fra barnsben. Da jeg var tre år, flyttede jeg med mine forældre til Havdrup, og de meldte mig ind i klubben som lille puslingegymnast. Det er 46 år siden nu, og jeg har været aktiv i foreningen lige siden.”

”Som 12-årig blev jeg hjælpeinstruktør, og som 16-årig fik jeg mit eget hold. Jeg har været instruktør for springgymnastik, rytmisk gymnastik og ropeskipping. Samtidigt var jeg også inde og ude af bestyrelsen. Da jeg var 27 år, besluttede jeg at stoppe som instruktør, til dels på grund af arbejde og til dels for at hellige mig bestyrelsesarbejdet som bestyrelsesmedlem. Siden 2007 har jeg været formand for Havdrup Gymnastik, og jeg har valgt ikke samtidig at være instruktør for at kunne yde mit absolut bedste som formand.”

“Lige nu har jeg en hofteskade, men ellers er jeg stadig aktiv. Jeg satser på at komme stærkt tilbage efter jul. Jeg elsker yoga og pilates, og jeg vil også godt tilbage på et hold med jumping fitness. Og så har vi et hold, der hedder dancemix for kvinder i alle aldre. Jeg elsker dans.”

“Dans er en lidenskab for mig. Men det er bestyrelsesrollen også. For mig handler det om at udvikle vores forening. Da jeg begyndte som formand, havde vi en lille gymnastiksal, og vi var 300 medlemmer. Jeg sagde, at hvis de ville have mig som formand, så skulle de være klar på udvikling! Og det var de alle sammen. Vi nåede op på 450 medlemmer, og så kunne vi ikke være flere i vores lille sal.”

”Kommunen bevilgede os en ekstra hal, og jeg var med i udvalget, der skulle bestemme, hvordan den skulle se ud. Vi skrabede så selv ekstra penge sammen for at få en springgrav. Nu har vi flotte faciliteter og redskaber for over to millioner, så vi kan gøre os gældende inden for mange genrer. I dag er vi en stor forening med knapt 1.300 medlemmer og 87 frivillige instruktører og hjælpeinstruktører.” 

“Jeg kan mærke, at undervisningen er meget anderledes end for bare ti år siden. Vi mærker stor udvikling i forhold til vores medlemmer, hvor der i dag i højere grad er en ego-kultur. Det kan være svært at navigere i. Forældrene er ikke mere så villige til at melde sig, når der er brug for en hjælpende hånd. Når vi har fastelavnsarrangement, er der er ingen, der melder sig frivilligt til at hænge tønder op. Man skal prikke dem på skuldrene. Men når vi så gør det, så hjælper de gerne, men der var tiden anderledes, da jeg var ung.”

“Jeg er selv en ildsjæl, og det ligger mig meget på sinde, at man kommer ud i foreningerne og rører sig i fællesskab. Det har været svært at få gang idet hele igen efter corona, og det synes jeg, er kedeligt. Det er fint med motion i fitnesscentrene, men der mangler den her fællesskabsfølelse, hvor man ikke kun deltager som aktiv, men også løfter i flok og hjælper lidt hist og her med at hænge tønder op eller andet. Jeg kunne godt være lidt nervøs for Danmarks unikke foreningsliv. Det er som om, der er nogle generationer, der ikke helt forstår, hvad foreningslivet er. Det bliver jeg bekymret for.”

“Jeg betragter det næsten som et fuldtidsjob at være formand for Havdrup Gymnastik. Det betyder meget for mig at gøre det ordentligt og være der for de frivillige instruktører og hjælpeinstruktører, men også at tage mig af vores medlemmer. Nogen gange bliver jeg da lidt træt og tænker, at nu må andre godt tage over, men så er der jo bestyrelsen som altid træder til. Vi er ti bestyrelsesmedlemmer, og vi er gode til at fordele opgaver og tage over for hinanden. Og ja, det er bestemt tiden værd at være frivillig og ildsjæl i Havdrup Gymnastik.”

“Jeg får enormt meget ud af det, og det er det hele værd. Alle kender mig i Havdrup, jeg kan ikke gå rundt oppe i byen uden, at folk siger hej. Og når jeg åbner døren til halloween, og børnene trickor-treat’er, så siger de altid: Er det ikke dig, der er chefen? Det er rigtigt dejligt, for jeg kan god lide at være noget for min by.”