De olympiske egetræer

Der har historisk været uddelt forskellige ting til guldvindere af de olympiske lege. En unik OL-guld-gave er stadig at finde få steder i verden: Olympiske egetræer fra legene i Berlin i 1936. En atlet gjorde sig særligt bemærket ved disse lege og havde hele fire træer med hjem til USA: Jesse Owens
Per Leon Jørgensen
30. mar. 2024
Der har historisk været uddelt forskellige ting til guldvindere af de olympiske lege. En unik OL-guld-gave er stadig at finde få steder i verden: Olympiske egetræer fra legene i Berlin i 1936. En atlet gjorde sig særligt bemærket ved disse lege og havde hele fire træer med hjem til USA: Jesse Owens

Det er almindeligt at de olympiske vindere ved præmieoverrækkelsen ud over medaljen får overrakt en buket blomster.

Men ved legene i Berlin 1936 fik de 130 guldvindere hver overrakt et lille egetræ, der var specielt fremdyrket til formålet. De små træer var blevet behandlet så de kunne modstå forskellige vejrforhold og sygdomme. Herefter blev de udplantet i særlige urtepotter, der var prydet med den olympiske klokke og inskriptionen ”Voks til ære for sejren”

I dokumentarfilmen ”Return to Berlin” fortæller den afroamerikanske atlet Jesse Owens om de fire egetræer han modtog efter han vandt guld i 100 m, 200 m 4x100 m samt længdespring - en historisk bedrift

”Du står på sejrsskamlen. En laurbærkrans placeres på dit hoved. Du modtager en guldmedalje. Du får et lille egetræ, du skal plante når du kommer hjem. Du er olympisk mester”

Om træernes skæbne fortæller Jesse Owens: ”Jeg plantede et i min mors baghave i Cleveland og et på min gamle high school, det tredje står på All American Road ved Ohio University og det sidste visnede.

Der blev i alt uddelt 130 træer til de 130 guldmedaljevindere, hvoraf størstedelen var tyske. Mange af disse blev formentlig plantet omkring det olympiske stadion, men der blev ikke lavet oversigt over hvor, som har overlevet til eftertiden. Men rundt omkring i verden er der stadig egetræer fra medaljevindere i 1936, herunder New Zealand, Sydkorea, Sverige og USA. Tre engelske træer blev ramt af sygdom, men træet har været brugt til at lave artefakter til minde om legene. 

Nærmeste Olympiske egetræ

Hvor mange af de 130 egetræer, der har overlevet vides ikke, men i Norrköpings folkepark står den svenske bryder Ivar Johanssons træ

Flere nyheder