- Guide til, hvordan man kan tage en omsorgssamtale
- Hotline, hvor du kan ringe til vores fagkonsulent Maiken med spørgsmål. Derudover har vi et landsdækkende ekspertnetværk tilknyttet
- Gratis workshops om kost, krop og træning til idrætsforeninger
- Pjece om spiseforstyrrelser i sport
- Plakat med vejviser til klubhuset
- Gratis e-læring med hjælp til at spotte en spiseforstyrrelse
Tippet: Forebyg spiseforstyrrelser
Trænerrollen er vigtig i arbejdet med at forebygge spiseforstyrrelser og mistrivsel generelt i foreningslivet – lige meget hvilket niveau, man befinder sig på rent sportsligt. Her er fire gode råd og en oversigt over, hvor du finder mere viden på området.
Trænerrollen er vigtig i arbejdet med at forebygge spiseforstyrrelser og mistrivsel generelt i foreningslivet – lige meget hvilket niveau, man befinder sig på rent sportsligt. Her er fire gode råd og en oversigt over, hvor du finder mere viden på området.
Spiseforstyrrelser i dansk idræt har gennem de seneste år været et vigtigt fokusområde i DIF. Sammen med Team Danmark og behandlingsstedet Askovhus har DIF netop afholdt med stor succes en konference, hvor 170 trænere var mødt op for at blive klogere på fx, hvad symptomerne på en spiseforstyrrelse er, hvad der sker i en aktiv krop, hvis den ikke får nok at spise, og hvordan man handler, når man er bekymret.
Det store fremmøde vidner om en velvilje hos trænerne til at dygtiggøre sig inden for feltet og dermed styrke miljøet og rammerne for atleterne. Det har I også mulighed for at bidrage til. De følgende punkter er forslag til, hvad du som træner, frivillig eller ressourceperson i klubben bør gøre, hvis du er bekymret for en atlet:
Fire gode råd til, hvordan du kan handle, hvis du er bekymret
- 1) Følg din fornemmelse: Hvis du har mistanke om, at der er en spiseforstyrrelse på vej hos en af dine atleter, hjælper du bedst ved at reagere hurtigt. Du behøver ikke at have ret i din bekymring - der
kan være mange andre årsager til atletens ændrede adfærd, men det er altid bedre at
give udtryk for din bekymring end ikke at reagere. - 2) Søg viden og kend symptomerne: Det giver dig sikkerhed at kende symptomerne på spiseforstyrrelser og dermed også sikkerhed i samtalen, når du skal beskrive for atleten, hvad der bekymrer dig. Søg viden på DIF.dk/spiseforstyrrelser og hent evt. pjecen "Spiseforstyrrelser i sport".
- 3) Gør omsorg til handling: Tag omsorgssamtalen med atleten. Fortæl atleten, hvad du har observeret, og hvorfor du er bekymret - gerne med udgangspunkt i konkrete observationer. Mød atleten med respekt og nærvær. Du skal være god til at lytte hele vejen igennem samtalen. Aftal altid næste skridt og få mødet afsluttet på en god måde.
- 4) Vær vedholdende: Hold fast i dine observationer. Selvom atleten i første omgang har afvist at samarbejde, skal du holde fast i, at du er bekymret for atleten, og at du gerne vil hjælpe.