Tovtrækning

Tovtrækning i vikingetiden

Tovtrækning er i Danmark kendt fra Vikingetiden. For eksempel beskriver Saxo i 12 bog hvordan Erik Ejegod var en sand mester i denne sportsgren.

”Hvilken overordentlig styrke han havde i armene, ser man imidlertid vel bedst deraf, at han kunne sætte sig med et reb i hver hånd, og lade fire af de stærkeste karle tage fat i den anden ende, uden at de med al deres magt kunne rokke ham af stedet, da han derimod, ved at trække snart med den højre hånd og snart med den venstre, kunne matte dem så længe, til de enten måtte give slip eller også smukt lade sig slæbe lige derhen, hvor han sad"

"At trække katstrå"

En særlig form for tovtrækning er beskrevet i 1905:

 ”Når karlene arbejder i høsttiden, har de altid et langt reb med. Dette blev bundet sammen med en forsvarlig knude og to karle stille sig op på hver side af åen med ryggen til hinanden. Det sammen bundne reb lægges om nakken og ned under armhulerne, Rebet strammes og på et givet signal begynder de to karle at trække hver sin retning. Græsset skal helst være højt på å-bredden, så de kæmpende kan holde fast i det som en kat – deraf navnet. Det gælder nu om at trække den anden i vandet."

Almindelig tovtrækning

Tovtrækning foregik mellem to hold bestående af et lige antal deltagere. Et hold havde normalt mellem 5 og 8 mand.

Tovtrækning var på det olympiske program fra 1900 i Paris til og med 1920 i Antwerpen

Da der ved legene i Paris kun var tilmeldt 2 hold til konkurrencen - nemlig Frankrig og USA, så Eugen Stahl Schmidt chancen for at skaffe Danmark en medalje. Han foreslog arrangørerne at stille med et kombineret svensk-dansk hold, hvilket de accepterede.

Lige inden konkurrencen skulle afholdes trak amerikanerne sig hvilket betød at der kun var Frankrig og det kombinerede hold, der skulle kæmpe om det olympiske guld. Her var det de nordiske kæmper der uden problemer vandt over de meget mindre og lettere franskmænd.

De danske deltagere var atletikmanden Charles Winckler, lederen Eugen Stahl-Schmidt samt sportsjournalisten Edgar Aaby.

Stigetovtrækning

I slutningen af 1890’erne opstod en særdeles innovativ form for tovtrækning i hold.  Det krævede udstyr at kæmpe i stigetovtrækning, hvor deltagerne lå på stiger på bukke, så de kunne stemme imod på stigens trin.

Mesterskaberne for de forenede stater og Canada blev vundet før 1900 i Brooklin af et skandinavisk hold. De gode mennesker lå på stigerne uafbrudt i 4 timer og 9 minutter og trak inden det kom til en afgørelse... heldigvis en sejr! (Dansk Idræts-Blad nr. 5, p. 59 1899).

På billedet herunder ses hvorledes stigetovtrækningen udføres af den danske klub Hermod. Det var en af de få danske klubber, der specialiserede sig i denne disciplin.