"Går du i andres fodspor, kommer du aldrig foran"

Den drevne formand i Star Petanque lever efter mottoet: ”Går du i andres fodspor, kommer du aldrig foran”. Og forrest vil han gerne gå – især når det handler om den sport, der for ham er mere end kugler og grus: Den er familie og fællesskaber. Mød ham her:  

”Jeg har spillet fodbold og dyrket andre sportsgrene, men en skade satte en stopper for det i midten af 90’erne - og så var det min kone tog affære: Hun lånte en bog på biblioteket om petanque og sagde så ”Var det ikke noget for dig?”. Der ramte hun rigtigt. Det var noget for mig! Jeg gik i gang, og så gik der ikke længe, før jeg var solgt og fik lavet en egentlig petanqueklub.

Klubben skulle jo have et navn, og alle de franske klubber havde sådan nogle fine navne, så det tænkte vi lidt over. Min svigersøn var dengang junior-verdensmester i Petanque, og da han var medlem af klubben, tænkte vi, at så havde vi jo en ægte ”star”. Derfor kom klubben til at hedde Star Petanque!

"For tiden træner jeg selv 6 seks timer om ugen i Star Petanque, men i år har jeg valgt at tage Tysk licens og spiller holdturnering for en tysk klub i Flensborg (Tarup UF). Derudover bruger jeg vel alt i alt tre dage om ugen i Star Petanque på alt muligt andet. Efter vi gik i gang med at bygge den nye hal, er det blevet til rigtig mange timer; håndværkere, der skal lukkes ind, kontorarbejde, koordinering og orientering af medlemmerne. Men jeg gør det gerne. Jeg kan godt lide at gøre noget for andre og gøre andre glade, og det kan jeg ved selvsyn se, at de er, for de bliver i klubben."

"Vi har i mange år haft en indendørs kold hal med tre baner. Men så var vi tre fra klubben, der kom til at tale om, hvorvidt vi ikke bare kunne isolere den gamle hal, så den kunne varmes op om vinteren. Det viste sig, at det ville koste 1.4 millioner kroner - og det syntes vi ligesom ikke, vi ville bruge på det gamle l…! Men tanken om en opvarmet hal var født. Så vi var tre, der gik i gang med at søge tilladelser, midler og få lavet tegninger.

Det har da været et noget større projekt, end jeg troede, da vi gik i gang. Men vi er en god treeninghed i gruppen, der har stået bag: Haggai Kunich, der er kasserer i klubben, har søgt alt, der søges kan af fonde med mere. Det er så imponerende. Anni Kristensen, som spiller i klubben, er medejer af firmaet AK 2, som har leveret arbejdskraft for omkring 100.000 kroner kvit og frit. Og det er hende, der har stået for godkendelser, energimærkning og alt det tekniske – og der er meget! Min primære opgave har været at få tilbud hjem og tale med alle parterne samt al praktikken omkring håndværkerne.

Hallen er ret unik, fordi den også er isoleret i gulvet. 16 x 24 meter fuldt isoleret og opvarmet. Den type haller var der ingen af i Vestdanmark før den. Den mangler bare at få underlag på og den sidste finansiering på 100.000 kroner! Men dem finder vi. Jeg er optimist!  

Vi skal træne i hallen tre gange om ugen, men DCH Viborg og bofællesskabet Albo i Viborg Kommune kommer også til at bruge den. Det var et krav fra Lokale og Anlægs Fonden, at vi skulle være flere om at kunne bruge faciliteterne, og det giver jo bare så meget mening. På den måde bliver den virkelig en gave til hele lokalområdet. Hallens bestyrelse er også sat sammen af repræsentanter fra alle tre foreninger.

Det betyder meget for Bjerringbro og omegn, men også for vores forening, fordi nu kan vi optimere vores træning, så vi kan være med i toppen i dansk petanque."

Plads og kaffe til alle

Petanque har givet mig mange gode venner både inden for landets grænser og udenfor. Og jeg synes, at det er min pligt at sørge for at få alle, der har lyst til det til at være en del af fællesskabet: Hvis jeg møder nogen, der udviser interesse for petanque, så slæber jeg dem med ned til klubben. Så siger jeg til dem: ’Hvis du efter 10 minutter siger, ”det er ikke noget for mig”, så er vi lige gode venner af den grund. Så er der stadig kaffe til dig.’ Men de fleste af dem, der kommer derned og prøver, bliver hængende.

Vi har plads til alle – både eliten og bredden. Det kræver bare, at alle parter accepterer hinanden.

Familien petanque

Min søn har mødt sin forlovede gennem petanque. Min ene datter mødte sin mand til et stævne, hvor hun manglede en makker – juniorverdensmesteren tilbød at spille med hende og i dag er de gift. Og min anden datter har også mødt sin kæreste gennem petanque. To af mine børn har været på landsholdet i petanque.

”Jeg skal spille, så længe jeg kan løfte petanquekuglerne. Det håber jeg er rigtig længe endnu. Min far var 87 år gammel sidste gang, jeg spillede med ham. Min søn, Mathias, var også med, så på den måde var vi tre generationer. Det er da fedt, jeg fik lov at opleve det. Og jeg håber, at jeg får lov at opleve det med mine egne børnebørn, når de bliver gamle nok.”