Præsident Formand
Vicepræsident Næstformand
Kasserer Regnskabsfører
Sekretær Skrift- og pennefører
Revisor Efterregner
Repræsentant Ombudsmand
Repræsentantskab Ombudsråd
Komite Udvalg
Generalforsamling Medlemsmøde
Dirigent Ordstyrer
Klub Lag
Skal det hedde Cykelklub eller Hjulriderlag?
Generalforsamling eller medlemsmøde? Kricket eller Stavbold? Der har i slutningen af 1800-tallet været debat om brugen af udenlandske ord i idrættens verden - læs mere i Den lille Sportshistorie her.
Generalforsamling eller medlemsmøde? Kricket eller Stavbold? Der har i slutningen af 1800-tallet været debat om brugen af udenlandske ord i idrættens verden - læs mere i Den lille Sportshistorie her.
Når de nye idrætter i sidste halvdel af 1800-tallet blev indført fra udlandet, fulgte der normalt også en ny terminologi med. I langt de fleste tilfælde accepteredes de nye fremmedord og ofte gav anvendelsen af disse nye ord også en form for status.
Men det skete også, at der var mennesker der fandt dette ødelæggende for det danske sprog.
”En jyde” protesterede i et læserbrev i Dagbladet d. 29. august 1888 mod bladets benyttelse af det ”engelske pludder”, der diskes op med under spalten ”Sport” .
Jyden var sprogrenser og sognepræst fra Skorup præstegård ved Silkeborg. Hans Dahl.
Det var ikke mindst ordet sport, han protesterede mod. Han gjorde opmærksom på, at de gamle vikinger ikke øvede sport, men idræt:
”Fremdeles er Sport = Morskab, men når vore Unge øve Idræt, er det jo ikke alene for Morskabens Skyld, men også gavnlig Legemsøvelse, for at Legem og Sjæl kunne følges i Vækst og Kraftudfoldelse. Det er jo tillige en æressag, det gælder, som ved de olympiske Lege; men sport er morskab og to sport = at more sig. Altså svarer ordet aldeles ikke til den Tanke, det skal udtrykke.
Om du så kære Dagblad! Skal være den første blandt sine fæller, som, afløser sport med idræt, så vig ikke tilbage, selv om de unge Bretlandsvenner (Anglomaner) skulde gøre nok så meget vrøvl. "
Men vi skal helt frem til 1893 før avisen begyndte at anvende ordet idræt i stedet for sport.
I Dansk Idræts-Blad fra februar 1899 har H. Hammer et indlæg om ”Danske idrætsord”, hvor han forsøger at rejse en stemning imod brugen af udenlandske ord i idrætslivet. Samtidig påpeger han mulige erstatningsord på dansk, han rejser spørgsmålet:
”Indenfor Fodbold har vi en målmand og ikke en Goal-keeper, så hvorfor anvendes så ordene Forwards, Halfbacks og Backs?”
Her foreslås at anvende de gode danske ord Frontmænd, Hjælpere og Bagmænd.
Lawn-Tennis foreslås omdøbt til Flyvebold og en Ketcher til en Smække. Kricket bør hedde Stavbold og Hockey bør være Stokkebold.
En Cykel foreslås at blive kaldt Hjul eller Ridehjul og en Cyklist for en Hjulrytter.
Hammer foreslår endelig at ændre ordvalget indenfor foreningslivet således, at også jævne folk kan føle sig hjemme:
”Når så alle disse Personer og Begreber havde faaet jævne og klare danske Navne, mon så ikke de andre fremmede ord vilde føles som så afstikkende og utilbørlige, at man snarest muligt gav sig til at rydde op i denne Skov af Ugræs? Jeg skulde tro det.”
En måned senere går Idrætsbladet aktivt ind i sagen. Læserne opfordres til at komme med forslag til hvilke ord, der bør erstattes. Samtidig gør bladet opmærksom på, at man kun vil være med til at erstatte fremmedord, hvor det kan gøres uden, at det går ud over forståelsen. Det besluttes at opgaven skal løses trinvis, og læserne opfordres til i første omgang at komme med forslag til ord indenfor idrætsgrenen atletik.
På det førstkommende repræsentantskabsmøde den 29. april 1899 nedsætter Dansk Idræts-Forbund et ”Sprogrensningsudvalg” Udvalget får den tidligere formand Victor Hansen som formand og består der udover af to sprogforskere H Hammer og Hans Henrik Lefolii.
Projektet får imidlertid ikke opbakning fra idrætsverdenen og der kommer ingen reaktioner fra Idrætsbladets læsere. Projektet afgår herefter stille og rolig ved døden.