DIF DM-ugen henter forstærkning i udvidet partnerskab

Beachvolleyball til DIF DM-ugen
DIF DM-ugen, Danmarks største medaljefest, tager endnu et skridt mod at levere en uforglemmelig sommeroplevelse i Aalborg. Spar Nord udvider sit partnerskab med DM-ugen ved at bringe VISA ombord – en forstærkning, der skaber nye muligheder og øger den landsdækkende synlighed.
14. apr. 2025
DIF DM-ugen, Danmarks største medaljefest, tager endnu et skridt mod at levere en uforglemmelig sommeroplevelse i Aalborg. Spar Nord udvider sit partnerskab med DM-ugen ved at bringe VISA ombord – en forstærkning, der skaber nye muligheder og øger den landsdækkende synlighed.

Det skal være en oplevelse for livet, når publikum til DIF DM-ugen præsenteres for dansk eliteidræt i alt fra dans, cykling og tennis - til dart, skydning og atletik. Det stiller store krav til eventets rammer og afvikling, når der jongleres med 35 sportsgrene og flere end 2.000 atleter. Banken, Spar Nord, har været en central partner i dette arbejde, og nu styrkes samarbejdet yderligere med tilføjelsen af VISA.

DIF DM-ugen bindes sammen
Med VISA ombord vil DM-ugen nu få mulighed for at binde arrangementet endnu tættere sammen for de mange gæster. Gennem storskærme og live-rapportering får publikum mulighed for at følge med i, hvad der sker på de mange venues rundt omkring i byen.

Den nye aftale med VISA gør det ydermere muligt for DM-ugen at lave en landsdækkende kampagne, der skal øge kendskabet til eventet og både trække publikum til Aalborg – men også fans til skærmen, når DR viser et bredt udvalg af de flere end 125 danmarksmestre, der kåres på blot en uge.

Stærke partnerskaber er fundamentet for succes
Spar Nord har været en uvurderlig støtte siden 2023.

"Samarbejdet med Spar Nord har været en grundpille i DM-ugens succes, og med tilføjelsen af VISA får vi nu muligheden for at tage eventet til nye højder. Denne udvidelse øger vores synlighed markant og hjælper os med at engagere et bredt publikum – både lokalt og på landsplan. Vi stræber konstant efter at udvikle DM-ugen og forny måden, sport opleves i byrummet. Vi ønsker at skabe en oplevelse, der engagerer og inspirerer både publikum og atleter på nye måder, " fortæller Mads Bang Aaen, teamleder for DIF Events.

Trods sin korte levetid har DM-ugen allerede etableret sig som et af Danmarks største sportsarrangementer, men med eventets tårnhøje ambitioner er DIF DM-ugen også åbne for at udvide kredsen af partnere og sponsorer.

Om DIF DM-ugen
DM-ugen er et stort sportsevent, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund. Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med de mange specialforbund - og den pågældende værtsby. DR er mediepartner på eventet og i 2025 afholdes det i Aalborg.

35 sportsgrene
+125 danmarksmestre
+2.200 atleter
+1.000 frivillige
+70 discipliner
28 forbund

Kontaktinfo:
Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Mads Bang Aaen - Teamleder DIF Events
mbaa@dif.dk / 28977842

Niclas Andersen - Partner Ansvarlig
nian@dif.dk / 26746996

Spar Nord
Kristian Hedeman Andersen - Seniorkonsulent
khe@sparnord.dk