Telefonsvindel

Pas på: Svindlere har idrætsforeninger i kikkerten

Antallet af henvendelser til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er stigende, og idrætsforeninger er blevet kriminelle svindleres nye yndlingsofre. Undgå at blive en del af statistikken ved at følge disse råd fra NSK.
Helle Greisen
1. apr. 2025
Antallet af henvendelser til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er stigende, og idrætsforeninger er blevet kriminelle svindleres nye yndlingsofre. Undgå at blive en del af statistikken ved at følge disse råd fra NSK.

Der er ofte store økonomiske tab forbundet med telefonsvindelen, og det kan have helt uoverskuelige konsekvenser for en forening at blive svindlet. Opmærksomhed og viden om, hvornår jeres advarselslamper skal begynde at blinke, er nogle af de vigtigste redskaber i kampen mod svindel. Derfor har NSK lavet en plakat, som de opfordrer jer til at hænge op, ligesom de håber at I vil dele budskabet med alle jeres frivillige. 

Del budskabet i jeres forening

Hent materialerne herunder og del budskabet med jeres frivillige og jeres medlemmer.

Download plakat

Hæng plakaten op i jeres klublokale, eller brug den som billede på hjemmesiden eller på jeres SoMe-kanaler.

Download plakaten her

Hent følgebrev

Send følgebrevet fra NSK ud til jeres frivillige, og læg evt. teksten på hjemmesiden.

Hent brevet her

Sådan foregår svindlen

Svindleren ringer op til foreningens kasserer, formand eller økonomiansvarlige og udgiver sig for at være fra politiet eller banken.
Svindleren fortæller herefter, at der er sket en
række mistænkelige transaktioner på foreningens konto, og at det derfor er nødvendigt at overføre indestående til en såkaldt sikkerhedskonto, som svindleren stiller til rådighed.

Henvendelsen vil sandsynligvis bære præg af hast og tidspres, hvilket har til formål at få modtageren til at reagere, før der fattes mistanke.

Derudover har svindleren ofte kendskab til personlige oplysninger vedrørende kassereren eller den økonomiansvarlige, hvilket bidrager til henvendelsens troværdighed.

Henvendelsen vil sandsynligvis bære præg af hast og tidspres, hvilket har til formål at få modtageren til at reagere før der fattes mistanke. National enhed for Særlig Kriminalitet

Flere nyheder