"Det allerbedste ved at være træner, det er, at man ser nogle dedikerede atleter, der er på sådan en rejse igennem livet."
- Lars Jørgensen, ass. landsholdstræner for kvindelandsholdet i håndbold og medvirkende i Trænerløftet
FIBU - Fremtidens idræt for børn og unge
Tusindvis af dedikerede trænere og frivillige spiller en helt central rolle i idrætsforeningerne. Det skal de have en kæmpe tak for. – og de skal hyldes, udvikles og støttes i deres værdifulde arbejde. DIF og specialforbundene har derfor skabt et stærkt og solidt læringsforløb, Trænerløftet, som på tværs af idrætter kan gøre trænerne endnu dygtigere.
Trænerløftet er et online-e-læringsforløb, som løfter trænernes kompetencer og hjælper dem med at skabe udviklende, god og trivselsfremmende træning samt et godt træningsmiljø. Det sker blandt andet ved at gøre træneren bevidst om sine værdier, og hvordan disse værdier bedst bringes i spil i træningen. Forløbet afsluttes med, at træneren skriver under på Trænerløftet.
For at komme igennem trænerforløbet skal man registrere et TrænerID..i vores database: Det vil give den enkelte træner overblik, men også sikre, at vi fremover kan føre statistik og pushe relevante uddannelsestilbud mm. til trænerne og de frivillige.
Det er et vigtigt værktøj for idrætsforeningerne, som kan få et nemt og digitalt overblik over alle deres trænere, men også for forbundene, der kan få overblik over alle deres registrerede idrætsforeninger og deres trænere.
Trænerløftet er til alle trænere, både frivillige trænere, forældretrænere, talent- og elitetrænere, voksenmotion-trænere og mange andre.
Konkret skal 80.000 børne- og ungetrænere aflægge Trænerløfte inden 2028, og inden 2033 er det målet, at 90 % af alle børne- og ungetrænere i Danmark har aflagt Trænerløfte.
Vi præsenterer vores forbund for Trænerløftet i september-oktober 2024, så de kan blive ordentlig klædt på og lære forløbet at kende, inden den brede lancering for idrætsforeningerne og pressen sker i uge 44 i 2024.
- Lars Jørgensen, ass. landsholdstræner for kvindelandsholdet i håndbold og medvirkende i Trænerløftet
- Kenneth Jonassen, landstræner i badminton og medvirkende i Trænerløftet