Trailcenter Christiansminde
Projektet kort fortalt
Christiansminde Strand har historisk været det foretrukne rekreative område for borgerne i Svendborg.. Der har i gennem tiderne været forskellige faciliteter til at understøtte strandlivet og friluftslivet. Men i dag er der blot nogle få omklædningsfaciliteter og en kedelig toiletbygning.
Visionen med trailcentret på Christiansminde Strand er at genskabe mulighederne for et varieret friluftsliv og et naturligt støttepunkt for både vandsport og træning i den nærliggende skov, Halling Skov, der ligger blot 500 meter fra Christiansminde Strand. Desuden går Øhavstien lige forbi Christiansminde Strand, så trailcentret vil også blive et naturligt pitstop for gæster på Øhavstien, eller som base for vandreture..
Det er tanken, at Trailcentret skal bygges i tilknytning til eksisterende bygninger ved Christiansminde Strand. Eller hvis muligt skal den gamle toiletbygning transformeres, så den bliver en mere lys og moderne bygning med tekøkken, foreningslokale, omklædningsrum og et stort overdækket område til ophold og træning og udstræk før og efter aktiviteter.
Mulige idrætter
Trailcentret placeres i direkte tilknytning til havet og tæt på skov. Der vil potentielt være mulighed for følgende idrætter med udgangspunkt fra trailcentret:
- SUP
- Kajak
- Åbenvand svømning
- Dykning
- Kitesurfing
- Orienteringsløb
- Landevejscykling
- Mountainbike
- Løb
- Trailløb
- Rulleski
- Vandring
- Stavgang
- Cross-triatlon