Faciliteter med bæredygtige tiltag
Projektet 'Friluftspavilloner' er et eksempelprojekt, der skal give gode eksempler og vigtig viden om, hvordan outdoorfaciliteter kan være en attraktiv og bæredygtig måde at facilitere idræt og friluftsliv for børn og unge.
Med støtte fra Nordea-fonden arbejdes der med det brede bæredygtighedsbegreb, hvor der sættes fokus på at træffe forsvarlige valg inden for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Projektet har særlig fokus på at finde og afprøve løsninger indenfor social og miljømæssig bæredygtighed
Som grundlag for projektet er der udarbejdet en ambitiøs bæredygtighedsstrategi med kriterier for bæredygtighed i såvel udviklingsprocessen som i byggeriet og den efterfølgende organisering og drift af friluftspavillonerne.
Læs mere om bæredygtighedskriterier og konkrete tiltag her på siden.
Social bæredygtighed
Projektet har social bæredygtighed som omdrejningspunkt og har et stort fokus på inddragende processer og fællesskaber mellem mange brugere. Det handler om deledagsorden, gensidig forståelse og nye relationer på tværs af brugergrupper. Et særligt fokusområde er en ambition om, at børn og unges stemmer bliver hørt, og at alle har mulighed for at deltage på lige vilkår.
Projektet har følgende bæredygtighedstiltag på det sociale område:
- Friluftspavillonerne bliver åbne mødesteder for alle både foreninger, skoler, institutioner, familier og selvorganiserede brugergrupper.
- Børn og unge inddrages aktivt, og de er med til at udvikle og aktivere pavillonerne. Der afholdes børne- og ungeworkshops og designprocesser, som er tilrettelagt for børn og unge.
- Der gennemføres opsøgende indsatser, hvor tegnestuer og bygherrer besøger de unge i deres vante rammer i skoler, institutioner og foreninger.
- Børn og unge inviteres til aktiviteter og workshops on locations.
- Der nedsættes aktivitetsgrupper, som udvikler, koordinerer og igangsætter aktiviteter på og ved friluftspavillonerne.
Miljømæssig bæredygtighed
Projektet sætter fokus på miljømæssig bæredygtighed gennem fokus på minimalt ressourceforbrug, minimal klimapåvirkning, miljørigtige og genanvendelige byggematerialer og naturhensyn.
At bygge nyt er ikke bæredygtigt, men det kan være nødvendigt for at fremme aktiviteter og fællesskaber, ligesom faciliteterne kan bidrage til at kanalisere færdsel og besøgstryk væk fra sårbar natur samt oplyse og vejlede brugerne og hensynsfuld adfærd.
Udgangspunktet ved nybyg bør altid være, at der skal bygges mindst muligt, og at det skal være flest muligt til gavn. Vi skal i høj grad dele faciliteter på tværs af brugergrupper, og etablering skal ALTID ske under hensyntagen til naturen. Og der bør træffes flest mulige miljørigtige valg i byggeriet.
Inden der træffes beslutning om nybyg bør det altid undersøges om der er eksisterende bygninger, der kan tranformeres, og med enkle og bæredygtige greb kan blive et fantastiske støttepunkter for outdoor og idræt.
I projektet 'Friluftspavilloner' udvikler, bygger og tester vi fem eksempler på friluftspavilloner, hvoraf én af de fem friluftspavilloner (Roskilde) er transformering af en gammel varmecentral.
I alle fem friluftspavilloner arbejdes der med tiltag inden for miljømæssig bæredygtighed. Her er en oversigt over tiltagene:
NATURHENSYN:
- Anvendelse af skruefundament for at beskytte naturen i anlægsarbejdet. Valg af skruefundament begrænser jordbearbejdning og minimerer kørsel i området.
- Anvendelse af FSC-certificeret træ for at tage maksimale bæredygtige valg og sikre bæredygtigt skovbrug.
- Der bygges ved naturen i stedet for i naturen.
MILJØ:
- Træ er valgt som byggemateriale, fordi det er et naturligt og nedbrydeligt byggemateriale uden miljøfarlige stoffer.
- Opsamling af regnvand til vaskeplads for MTB og toiletskyl. Det skåner vores drikkevand som ressource.
- Der etableres affaldssortering og affaldshåndtering.
- Der anvendes miljøvenlig naturlig og fornybar isolering (halm, tang, træfibre, papiruld) for at undgår farlige stoffer samt CO2 i produktion.
KLIMA:
- Der anvendes skruefundament for at undgå betonfundament, som giver større CO2 belastning. Skruefundament er desuden et produkt, som kan genanvendes, når/hvis friluftspavillonen en dag skal nedrives.
- Friluftspavillonen er som udgangspunkt uopvarmet, og dermed er der ingen klimabelastning på opvarmning.
- Kun en begrænset del af friluftspavillonen opvarmes, og den opvarmes kun ved behov. Varmekilden er luft til luft varmepumpe for at minimere klimabelastning.
- Der anvendes genbrugsmaterialer i form af vinduer, døre, facader og belægning.
- Gammel bygning transformeres til friluftspavillonen for at undgå klimapåvirkning og miljøbelastning ved nybyg.
- Indretningen af friluftspavillonen sker med genbrugsmaterialer fra lokalområdet for at undgå klimabelastning ved produktion og transport af byggematerialer.
- Friluftspavillonerne bygges i byen, og dermed kan brugernes transport til friluftspavillon foregår miljørigtig til fods eller på cykel.
- Der anvendes robuste materialer i god kvalitet for at sikre lang levetid og minimal vedligeholdelse.
- Friluftspavillonen højvandsikres på grund af den udsatte placering ved kysten.