DIF TAGER ANSVAR FOR IDRÆT UDEN MATCHFIXING
Matchfixing & betting
Matchfixing udgør en væsentlig trussel mod alle sports- og idrætskonkurrencer – lige fra e-sport, tankesport, private sportsligaer til den organiserede foreningsidræt.
De skadelige virkninger af matchfixing rækker dog langt videre end selve manipulationen af en konkurrence. Matchfixing er også et bedrageri af tilskuerne, de andre udøvere og sports- og spilleindustrien som helhed.
DIF har derfor også i flere år selvstændigt arbejdet målrettet for, at matchfixing ikke skal slå rod i DIF-idrætten. Dette arbejde har resulteret i, at der i dag bl.a. er etableret strukturer, regler og samarbejder, som sikrer, at matchfixingsager kan behandles på professionel vis med den nødvendige retssikkerhed for de involverede i det idrætsretlige system.