Niels Fredborgs cykel
Niels Fredborg hører til blandt de bedste baneryttere nogensinde. Hans store force var den meget krævende disciplin 1000 meter på tid, hvor han vandt tre verdensmesterskaber. Desuden vandt han i samme disciplin tre olympiske medaljer af forskellig karat ved de Olympiske Lege i henholdsvis Mexico City i 1968 (sølv), München i 1972 (guld) og Montreal i 1976 (bronze).
Til Fredborgs topresultater hører også verdensrekorden sat i Mexico City i 1973 i 1000 meter på tid med 1.04,49 minut. Fredborg var også topatlet i sprint, hvor det i 1968 blev til sølv ved VM i Uruguay.
Fredborg kombinerede et enormt talent med flid og ved at kende sig selv, så han toppede på rette tidspunkt, og ved klogt at udnytte alle detaljer med up-to-date materialer.
På 1000 meter kendte han sin egen ydeevne 100 procent, således at han udnyttede sin kraft maksimalt. Han kørte som en velsmurt maskine, men det var hjernen, der styrede maskinen: Ved OL i München 1972 kørte Fredborg på legenes sjette dag et fejlfrit løb og sikrede efter fantastisk kørsel den guldmedalje, der skulle blive Danmarks eneste medalje i München.
Rekord på dispensation
Niels Fredborg startede på aldersdispensation hos Århus Cykelbane i 1962 som 15-årig i 1962, da han satte ny rekord i begynderprøven. Som 16-årig vandt han sit første danmarksmesterskab i sprint, som blev det første DM-guld ud af i alt 27 - i forskellige cykeldiscipliner, både sprint, 1000 m, 4 km holdforfølgelse og tandemløb. Han blev verdensmester i 1000 m på tid i 1967, 1968 og 1970 og satte i 1973 verdensrekord. Desuden vandt han sølv ved VM i spring 1968.
Efter OL i 1976 blev professionel og opnåede samme år EM-sølv i sprint. I 1980 fik Fredborg VM-bronze i den nye disciplin, Keirin, som var det sidste store internationale resultat. Niels Fredborg deltog også i nogle seksdags-løb, men et styrt på vinterbanen i Forum i 1980 satte en stopper for Fredborgs karriere som udøver, men han har også virket som leder, blandt andet for cykelholdet i 1984 til OL i Los Angeles.