Viden og forebyggelse

Hjernerystelse er en risiko, når man dyrker sport, og den kan ikke undgås fuldstændigt. Det vigtige er, at man ved, hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude, nemlig at sørge for, at idrætsudøveren straks stopper med at deltage i sportsaktiviteten og ikke vender tilbage til sporten samme dag.
Hjernerystelse er en risiko, når man dyrker sport, og den kan ikke undgås fuldstændigt. Det vigtige er, at man ved, hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude, nemlig at sørge for, at idrætsudøveren straks stopper med at deltage i sportsaktiviteten og ikke vender tilbage til sporten samme dag.

Hvad er en hjernerystelse

Sportsrelateret hjernerystelse er en midlertidig skade på hjernen, der resulterer i en forstyrrelse af hjernens funktion. Det kan påvirke den måde en person tænker, føler og husker.

Der kan være mange symptomer efter en hjernerystelse - de mest almindelige er:

  • hovedpine
  • svimmelhed
  • hukommelsestab
  • balanceproblemer

Hjernerystelse kan f.eks. forårsages af et slag direkte mod hovedet eller indirekte ved et slag mod kroppen, der får hovedet til at ”slynge” sig frem og tilbage. Denne påvirkning får hjernen til at bevæge sig inde i kraniet.

Slaget eller påvirkningen behøver ikke at være direkte mod hovedet for stadig at kunne føre til hjernerystelse.

Hjernerystelse kan ske i:

  • En tackling 
  • En kollision/et sammenstød 
  • En genstand, der rammer hovedet 
  • Et fald

Det kan være svært at afgøre, om udøveren er blevet ramt i hovedet eller på kroppen, og at der dermed kan være sket en hjernerystelse.

Det er alles ansvar at være opmærksomme på mulige hjernerystelser og straks fjerne udøveren fra aktiviteten, hvis der er mistanke om en hjernerystelse.

Sådan genkender du en hjernerystelse

Hjernerystelse kan f.eks. forårsages af et slag direkte mod hovedet eller indirekte ved et slag mod kroppen, der får hovedet til at ”slynge” sig frem og tilbage. Denne påvirkning får hjernen til at bevæge sig inde i kraniet.

Slaget eller påvirkningen behøver ikke at være direkte mod hovedet for stadig at kunne føre til hjernerystelse.

Hjernerystelse kan ske i:

  • En tackling 
  • En kollision/et sammenstød 
  • En genstand, der rammer hovedet 
  • Et fald

Det kan være svært at afgøre, om udøveren er blevet ramt i hovedet eller på kroppen, og at der dermed kan være sket en hjernerystelse.

Det er alles ansvar at være opmærksomme på mulige hjernerystelser og straks fjerne udøveren fra aktiviteten, hvis der er mistanke om en hjernerystelse.

Hvorfor skal man tage det alvorligt?

Man bør tage mistanken om en hjernerystelse alvorligt, da det kræver øjeblikkelig handling. Personen skal straks tages ud af spillet og vurderes af en sundhedsfaglig person. Før man kan vende tilbage til sport, bør man blive godkendt af en læge eller anden sundhedsperson.

I nogle tilfælde kan en mere alvorlig skade udvikle sig over tid, selv hvis symptomerne ikke viser sig med det samme - heldigvis er det sjældent.

Forskning på området viser: 

  • Helingen kan tage længere tid, hvis man fortsætter med sport umiddelbart efter en hjernerystelse.
  • Hurtigere genopretning af hverdagen opnås ved straks at stoppe fysisk aktivitet.
  • Jo længere tid der går uden lægetilsyn, desto længere kan helingsprocessen vare.
  • Langt de fleste (93 %) er tilbage i skole uden behov for særlige hensyn inden for 10 dage.
  • En gradvis tilbagevenden til sport tager i gennemsnit 19 dage.
  • Ingen klar forskel i helingstid mellem køn eller alder, men resultaterne varierer.

Hvordan påvirker hjernerystelse

En hjernerystelse kan påvirke både krop og sind. Den påvirker ikke kun hjernens funktion, men også dagligdagen – fra skole og arbejde til sport og sociale aktiviteter. Symptomerne varierer fra person til person og kan omfatte fysiske, kognitive og følelsesmæssige reaktioner.

Da hjernerystelse er en usynlig skade, kan det være svært for omgivelserne at forstå, hvordan det føles, og hvilken støtte der er nødvendig. Samtidig kan det være en udfordring selv at sætte ord på oplevelsen.

Søg rådgivning hos lægen, hvis du har spørgsmål og bekymringer.

Forebyggelse

Som klub eller træner er det vigtigt, at man kender tegn og symptomer på hjernerystelse, og at idrætsudøveren stopper sportsaktiviteter og ikke vender tilbage til sporten samme dag. Det er også vigtigt, at anbefalingerne bliver overholdt

  • Det er trænerens opgave at skabe et miljø hvor det er OK at tale om skader
  • Det er alles (udøvere, forældre, trænere osv.) opgave at fortælle det til en voksen eller en ansvarlig, hvis der er mistanke om, at en udøver har fået en hjernerystelse.

Den viden der på nuværende tidspunkt findes om forebyggelse af hjernerystelse:

  • Hjelme og hovedbeskyttelse beskytter ikke mod hjernerystelse, men de kan beskytte mod mere alvorlige skader, såsom kraniebrud eller andre skader i ansigtet.
  • Tandbeskyttere kan reducere antallet af hjernerystelser i børne- og ungdomsishockey.
  • Regelændringer, såsom forbud mod bodychecking i ishockey og begrænsning af kontakttræning i amerikansk fodbold, reducerer antallet af hjernerystelser.
  • Forebyggende træningsprogrammer ser ud til at reducere antallet af hjernerystelser i rugby for mænd.

Korrekt håndtering af hjernerystelse kan minimere alvorligheden af skaden og forebygge en ny hjernerystelse.

Hvorfor bliver hjernerystelser ikke rapportert?

En stor udfordring er, at idrætsudøverne ofte ikke rapporterer, at de har fået en hjernerystelse og fortsætter med at spille videre.

Nogle af årsagerne til, at hjernerystelser ikke bliver rapporteret, kan være:

  • De vurderede ikke symptomerne som alvorlige nok.
  • Frygten for at miste spilletid – både nu og fremover.
  • Man ikke ønskede at svigte holdet eller træneren.
  • At man ikke var klar over, at det var en hjernerystelse.
  • ”Det er en del af spillet”

Hvis man dyrker en sport med stor risiko for hjernerystelse, er det en god idé, at man taler om, hvad hjernerystelse er, f.eks. i forbindelse med opstarten af en sæson, og at alle er enige om, at det er noget, man taler åbent om, har respekt for og tager alvorligt.

Anbefalinger om hovedstød

I DBU's anbefalinger for børnetræning indgår træning af hovedstød først efter 11-årsalderen. Det frarådes dog ikke direkte at træne hovedstød.

'Fodbold er stadig den sundeste sportsgren, så forældre skal ikke gå rundt og være nervøse for deres fodboldspillende børn. Det er vigtigt at huske på, at de sundhedsmæssige positive effekter ved fodbold er langt, langt større end de risici, der er forbundet med eksempelvis hovedstød,' siger Per Bjerregaard, tidligere formand for medicinsk gruppe i DBU.

UEFA har retningslinjer for hovedstød blandt unge. Her peges der blandt andet på boldens størrelse og hårdhed, opmærksomhed på mængden af hovedstød, styrkelse af nakkemuskulaturen og fokus på mulige hjernerystelsessymptomer.

Statistik og viden

Hvert år henvender cirka 20.000 mennesker i Danmark sig på skadestuen og får diagnosen hjernerystelse, hvoraf 5-10 % er relateret til sport. Det faktiske antal hjernerystelser er formentlig højere, da ikke alle søger behandling på skadestuen. Mange opsøger først en læge dage eller uger senere, når de begynder at opleve symptomer. Selvom vi ikke kender det præcise antal sportsrelaterede hjernerystelser i Danmark, ved vi, at børn og unge i alderen 2-17 år oftere henvender sig på skadestuen med denne type skader end ældre aldersgrupper.

Hjernerystelser forekommer hyppigst i kollisionssport som kampsport, amerikansk fodbold og rugby samt i kontaktsport som ishockey og håndbold. De ses dog også ofte inden for ridesport og cykelsport. I sportsgrene med ens regler for begge køn – som fodbold, håndbold og basketball – er der en tendens til, at piger oftere pådrager sig hjernerystelser sammenlignet med drenge.

Samarbejdspartnere