ENERGIKRISE
spar på energien
Energikrisen kradser - både i de private hjem, på arbejdspladser og i foreningslivet. De gode energispareråd, der virker derhjemme, virker også i hallen, i klublokalet og i omklædningsrummet, og det er et fælles ansvar at nedbringe det samlede energiforbrug så meget som muligt. At spare på energien er ikke kun med til at holde energiudgifterne nogenlunde nede - det giver også gevinst i det klimamæssige regnskab. Der er derfor alt mulig grund til at spare på energien – både nu og i fremtiden.
Gode råd: Sådan sparer I på energien i Idrætsdanmark
Vi har samlet en række energispareråd her på siden. Nogle af rådene er målrettet til foreninger og klubber, andre henvender sig til den enkelte udøver, men de bidrager alle til samme formål: At sænke energiforbruget i Idrætsdanmark.
Hvad kan I som forening gøre?
Uanset om I selv ejer jeres lokaler, eller I låner kommunens, kan I som forening hjælpe til med at spare på energien - både via egne initiativer og ved at påvirke jeres medlemmers energi-adfærd.
Energispareråd til foreninger
Hvad kan du som udøver gøre?
Som medlem i en idrætsforening er du med til at påvirke foreningens samlede energiforbrug. Følg derfor de samme gode spareråd, som du gør derhjemme - det vil sige at lukke og slukke efter dig, og at tage en ekstra trøje på når du fryser.