En hyldest og anerkendelse af danske veteraner

Veteran Match

Veteran Match udgør en platform, hvor professionelle sportsklubber går sammen med DIF om at anerkende danske veteraner og deres pårørende.

Her bliver der afviklet Veteran Match hyldestkampe i 2024

På det interaktive danmarkskort ser du logoerne for alle de klubber, der afvikler hyldestkampe i 2024. Klik på den enkelte klub for at få mere info. OBS: Detaljer om kampene og links til billetter forventes klar i slutningen af august.

Historien bag Veteran Match

Siden 2020 har Veteran Match stået i spidsen for at anvende den professionelle topsport til at hylde og anerkende de mennesker, der har været udsendt for at tjene Danmark i verdens brændpunkter.

År for år er konceptet vokset, og i september 2024 afvikler toppen af dansk fodbold, håndbold og ishockey i alt 44 professionelle sportskampe, hvor danske veteraner blev hyldet og anerkendt. (Se oversigtskort ovenfor.)

De professionelle klubber fra 3F Superligaen og NordicBet Ligaen (fodbold), Herreligaen (håndbold) og Metal Ligaen (ishockey) afvikler hver især én hjemmekamp, hvor de anerkender danske veteraners indsats for Danmark. 

Helt konkret bliver veteraner og deres pårørende inviteret gratis på stadion, hvor anerkendelsen af veteranerne synliggøres via en række tiltag. Heriblandt store flag og bannere, stadionspeak, klapsalver fra publikum og hold, der spiller i særligt fremstillede Veteran Match-trøjer.

Hyldestkampene bliver desuden brugt til at rejse penge til DIF Soldaterprojekts tilbud til skadede veteraner. Det sker via auktionssalg af  Veteran Match-spillertrøjer, som klubberne spiller i særligt til lejligheden. Pengene går direkte til DIF Soldaterprojekts arbejde med at skabe trygge træningsfællesskaber til skadede veteraner, kaldet Safe Zones, ude i foreningslivet. 

Kontakt os, hvis du vil høre mere