Podcast
Podcast til trænere, der træner piger
DIF lancerer nu podcasten Pigernes Banehalvdel – en podcastserie for trænere, der ønsker indsigt, konkrete værktøjer og inspiration til at styrke både deres træning og relationen til de piger, de træner.

Hvorfor falder så mange teenagepiger fra i idrætten – og hvad kan vi gøre for at fastholde dem? Det er omdrejningspunktet i DIF’s nye podcast Pigernes Banehalvdel, hvor uddannelseskonsulent Emil Søhus stiller skarpt på, hvordan vi skaber bedre rammer for piger i alderen 12-18 år.
Podcasten er målrettet trænere og giver konkrete værktøjer til at styrke både træningen og relationen til pigerne. Gennem samtaler med eksperter, trænere og pigerne selv, belyser serien vigtige emner som fællesskab, trivsel, præstationspres og spiseforstyrrelser.
Pigernes Banehalvdel er et lyt værd for alle, der ønsker at gøre en forskel for piger i idrætten. Podcasten er tilgængelig nu, og du kan læse mere om de fire afsnit og give dem et lyt her.