OM DIF
Økonomi
Denne side indeholder information om DIF’s samlede økonomi, der dækker egne midler samt privat og offentlig støtte.
Denne side indeholder information om DIF’s samlede økonomi, der dækker egne midler samt privat og offentlig støtte.
Vores midler anvendes ca. således:
- 79 procent af DIF’s midler anvendes som direkte og indirekte støtte til vores 62 specialforbund, mhp. understøttelse og udvikling af ca. 9.000 lokalforeninger med ca. 1,9. mio. medemmer.
Udspecificeret er det:
- 75,5 procent som direkte tilskud til specialforbundene. Heri er også de lovbestemte tilskud til DBU og Team Danmark.
- 3,5 procent som indirekte tilskud (kollektive forsikringer ift. de 9.000 lokalforeninger, skolereform, udvikling af nye medlemsformer og nye breddeidrætsaktiviteter mv.).
I forhold til den offentlige økonomiske støtte til DIF – og anvendelsen heraf, så følger uddybning herunder. Helt grundlæggende er foreningslivet i Danmark historisk set understøttet ved at:
1. lokalforeninger modtager støtte ’nedefra’ via folkeoplysningsloven, og
2. landsforeninger/forbund modtager støtte ’oppefra’ via udlodningsloven.
Foreningslivet – herunder DIF-foreningsidrætten – understøttes altså både i forhold til det lokale fællesskab – og samhørighed i et nationalt fællesskab.
Ny økonomisk støttestruktur
Repræsentantskabet vedtog på årsmødet 30. april 2016 en ny økonomisk støttestruktur kaldet 'Mere idræt for pengene'. Den trådte i kraft 1. januar 2018.