Den stør­ste af de stør­ste sport­s­stjer­ner

I for­bin­del­se med DIF’s 125-års ju­bilæum blev de stør­ste dan­ske sport­s­nav­ne hyl­det ved et stort show i DR Kon­cert­hu­set. Ved af­stem­ning blandt dan­sker­ne blev fod­bold­spil­le­ren Mi­cha­el Laud­rup ud­nævnt som det stør­ste sport­s­navn i dansk idræts­hi­sto­rie siden 1896.

Mi­cha­el

Laud­rup

"Jeg er fan­ta­stisk stolts, og jeg vil sige til alle jer at­le­ter. At hvis I har nydt at følge mig, lige så meget, som jeg har nydt at følge jer, så kan jeg kun være ut­ro­lig stolt." Mi­cha­el Laud­rup

I sam­ar­bej­de med DR fejre­de DIF sit 125-års ju­bilæum i DR Kon­cert­hu­set ved at hylde de 125 stør­ste sport­s­stjer­ner siden DIF’s grund­læg­gel­se i 1896.

Som af­te­nen skred frem, fik otte at­le­ter en sær­lig præ­sen­ta­tion, og blandt dem skul­le be­folk­nin­gen give deres bud, hvem de mente var det stør­ste sport­s­navn i dansk idræts­hi­sto­rie. Val­get faldt på tid­li­ge­re fod­bold­lands­holds­spil­ler Mi­cha­el Laud­rup, som fik over­rakt en sta­tue på sce­nen af H.K.H. Kron­prins Fre­de­rik.

Ud over Mi­cha­el Laud­rup kunne se­er­ne stem­me på Paul Elv­strøm (sejlsport), Ragn­hild Hve­ger (svøm­ning), Peter Sch­mei­chel (fod­bold), Wil­son Kipke­ter (at­le­tik), Vik­tor Axel­sen (bad­min­ton), Ca­ro­li­ne Woz­ni­a­cki (ten­nis) og Eskild Eb­be­sen (ro­ning).

Se den fulde liste med de 125 stør­ste sport­s­stjer­ne gen­nem tiden læn­ge­re nede på siden. 

Den stør­ste af de stør­ste

Mi­cha­el Laud‍rup

Mi­cha­el Laud­rup (1964-) anses af mange for at være Dan­marks stør­ste fod­bold­spil­ler no­gen­sin­de. Han de­bu­te­re­de på lands­hol­det i 1982 og hans 104. og sid­ste land­skamp var kvart­fi­na­len mod Bra­si­li­en ved VM i 1998, hvor Dan­mark tabte 2-3. Laud­rup score­de 37 mål som lands­holds­spil­ler. Som klub­spil­ler nåede han at vinde det ita­li­en­ske mester­skab én gang, men der­ef­ter havde han sin stor­heds­tid i FC Bar­ce­lo­na, som han fire år i træk var med til at gøre til spansk me­ster. I 1992 var han med til at sikre Bar­ce­lo­na klub­bens før­ste sejr i Eu­ro­pa Cup­pen for mester­hold. I 1995 blev Mi­cha­el Laud­rup til­li­ge spansk me­ster med Real Madrid. 

Nyhe­der

'Den største af de største sportsstjerner' i tal

125 sportsstjerner
35 sportsgrene
5.800.000 danskere i dommerkomitéen
1
1 vinder
125 sport­s­stjer­ner

Den stør­ste af de stør­ste

I an­led­ning af vores 125-års fød­sels­dag kå­re­de vi ’Den stør­ste af de stør­ste sport­s­stjer­ner’ gen­nem 125 år.

Vær­ter
Showet fo­re­gik i DR’s Kon­cert­sal i Kø­ben­havn med plads til om­kring 1.600 til­sku­e­re og havde Jo­se­fi­ne Høgh og Tina Müller som vær­ter.

Alle gæ­ster var fra idræt­tens ver­den, hvoraf ho­ved­par­ten var de ud­valg­te 125 dan­ske sport­s­stjer­ner, deres slægt­nin­ge samt OL/PL-​atleter fra le­ge­ne i Tokyo i 2021.

Showet kig­ge­de til­ba­ge på de mange flot­te eli­te­præ­sta­tio­ner, der er ’be­gå­et’ af dan­ske sport­sat­le­ter siden 1896. Fa­mi­li­en Dan­mark hyl­de­de blandt andet Paul Elv­strøms fire OL-​guldmedaljer, genså 13-​årige ”lille hen­ri­ven­de Inges” OL-​bronze fra 1936 og Peter Sch­mei­chels van­vit­ti­ge red­nin­ger i EM-​finalen i fod­bold i 1992.

Dan­sker­ne af­gjor­de "den stør­ste"
Under showet fik alle dan­sker­ne bag skær­me­ne en rolle. Det var nem­lig dem, der via SMS-​stemmer kå­re­de Mi­cha­el Laud­rup som ’den al­ler­stør­ste’ gen­nem de se­ne­ste 125 år.

Se li­sten med de 125 ud­valg­te

UD­VÆL­GEL­SEN AF DE 125 STØR­STE DAN­SKE SPORT­S­STJER­NER

Kåring

Kri­te­ri­er og ud­væl­gel­se

Det var en van­ske­lig øvel­se, som vi i DIF satte os selv på ved at kåre ’Den stør­ste af de stør­ste sport­s­stjer­ner’ i Dan­mark igen­nem 125 år, for alle 125 navne er vin­de­re. Vi vo­ve­de al­li­ge­vel pel­sen i sam­ar­bej­de med re­sten af dan­sker­ne.

Først ud­valg­te DIF de 125 stør­ste sport­s­stjer­ner med disse kri­te­ri­er for øje:

  • Glo­bal kon­kur­ren­ce: Hvor ud­bredt er sports­gre­nen, og hvor mange lande sat­ser på den?
  • Kon­kur­ren­cens sta­tus: VM er stør­re end at vinde end EM
  • Me­dal­jens karat: Guld væg­ter hø­je­re end sølv
  • Kon­ti­nu­i­tet: Er der mange be­mær­kel­ses­vær­di­ge re­sul­ta­ter?
  • Fol­ke­lig­hed: Suc­ces i na­tio­nal­drag­ten væg­ter ofte hø­je­re end klubsuc­ces.
  • Pe­ri­o­de: Per­so­nen skal have været aktiv i pe­ri­o­den 1896-2021.

Her­ef­ter ud­del­te en jury be­stå­en­de af sport­s­che­fer fra lan­dets stør­ste dan­ske sport­s­me­di­er, for­man­den for Dan­ske Sport­sjour­na­li­ster samt fem DIF-​repræsentanter point til et re­du­ce­ret felt af at­le­ter, og de otte at­le­ter med flest point endte i ’fi­na­len’, som blev af­slø­ret ved tv-​showet i Kon­cert­hu­set den 16. ok­to­ber 2021.

Her tråde den dan­ske be­folk­ning ind som den en­de­li­ge dommerkomité, der via SMS be­slut­te­de, at Mi­cha­el Laud­rup er ’Den stør­ste af de stør­ste sport­s­stjer­ner’.

Se li­sten med de 125 ud­valg­te
20210512_PresseinvitationHvemskalvreDIFsnsteformand

DIF 125 år

An­led­nin­gen til den store fest og det store show på DR1 er, at DIF fyl­der 125 år i 2021. Ne­den­for ser­ve­rer vi helt kort DIF's fød­sel. 

DIF blev født for 125 år siden og har gen­nem årene skif­tet navn et par gange og er vok­set på stort set alle ni­veau­er.

DIF - den­gang Dansk Idræts-​Forbund - re­præ­sen­te­re­de ved sin grund­læg­gel­se den 14. fe­bru­ar 10 idræts­gre­ne, ca. 2.000 med­lem­mer, 18 for­e­nin­ger og Dansk Bold­spils Union. Her 125 år se­ne­re be­står DIF af om­kring 100 idræts­gre­ne, ca. 1,9 mil­li­o­ner med­lem­mer, ca. 9.000 for­e­nin­ger og 62 spe­ci­al­for­bund.

For­mål

For­må­let med op­ret­tel­sen af DIF var ”at skabe ord­ne­de for­hold for idræt­ten” og or­ga­ni­se­re idræt­ten i Dan­mark. DIF øn­ske­de fx at danne ens­ar­te­de amatør-​ og kon­kur­ren­ce­reg­ler. DIF ar­bej­der her 125 år se­ne­re med stort set samme for­mål – at or­ga­ni­se­re og skabe ram­mer­ne for for­e­nings­i­dræt­ten.

DIF havde en be­svær­lig fød­sel på grund af blandt andet mang­len­de stats­støt­te, men fra 1903 be­gynd­te DIF at mod­ta­ge en årlig stats­støt­te på 3.000 kr. I dag er de 3.000 kro­ner hel­dig­vis vok­set, så DIF mod­ta­ger knap 300 mil­li­o­ner kro­ner fra Dan­ske Lot­te­ri­spil og Klas­se­lot­te­ri­et, som er stat­se­je­de spil­le­sel­ska­ber.

Olym­pisk Komité

I 1905 blev Dan­marks Olym­pi­ske Komité op­ret­tet, og i 1912 over­tog komitéen DIF’s or­ga­ni­sa­to­ri­ske ar­bej­de om­kring OL. De to or­ga­ni­sa­tio­ner blev dog igen slået sam­men i 1993.

Mød nogle af de 125 stør­ste dan­ske sport­s­stjer­ner

En blandt 125 sport­s­stjer­ner

Ca­mil­la Mar­tin

Ca­mil­la Mar­tin (1974-) er en af Dan­marks bed­ste kvin­de­li­ge bad­min­ton­spil­le­re gen­nem ti­der­ne. Hun vandt guld ved VM i Brønd­by Hal­len i 1999. I 2000 vandt hun OL-​sølv i Syd­ney, og i 2002 strøg hun til tops ved All Eng­land. Ca­mil­la Mar­tin har som den ene­ste vun­det 13 dan­ske sing­le­mester­ska­ber i træk fra 1991 samt seks Da­nish Open-​mesterskaber.

Hvor­dan føles det at have stop­pet sin eli­te­kar­ri­e­re, men sta­dig blive hu­sket – og nu hyl­det af dan­sker­ne?

”Det er en helt spe­ci­el fø­lel­se her så mange år efter sta­dig at blive hu­sket. Det kan være svært at nå at nyde det un­der­vejs i kar­ri­e­ren, så at kunne nyde det nu er ret unikt.”

Hvil­ken sejr eller op­le­vel­se står mest klart for dig fra din kar­ri­e­re?

”Mit ver­dens­mester­skab på hjem­me­ba­ne i 1999 står stær­ke­st, men lige så meget alle min unge år i Højb­jerg i et stærkt fæl­les­skab med alle de gode men­ne­sker om­kring mig.”

 

En blandt 125 sport­s­stjer­ner

Jes­per Bank

Jes­per Bank (1957-) har del­ta­get ved fire olym­pi­ske lege og vandt OL-​guld i So­ling i både 1992 og 2000 - begge gange i mat­chra­ce – samt OL-​bronze i 1988. Bank har vun­det VM tolv gange i fire for­skel­li­ge bå­d­ty­per og har også del­ta­get ved Ame­ri­cas Cup.

Hvor­dan føles det at have stop­pet sin eli­te­kar­ri­e­re, men sta­dig blive hu­sket – og nu hyl­det af dan­sker­ne? 

”Jeg blev vir­ke­lig over­ra­sket og også stolt, da jeg så mit navn blandt de 125. Når man føl­ger sport og ser de mange store dan­ske be­drif­ter, tæn­ker man ikke sig selv ind i den sam­men­hæng. Så meget be­væ­gen­de, at dan­sker­ne synes, man er værd at huske.”

Hvil­ken sejr eller op­le­vel­se står mest klart for dig fra din kar­ri­e­re?

”Jeg har tre olym­pi­ske me­dal­jer, og det er umu­ligt at vælge en frem for den anden. Den, der var mindst sand­syn­lig pga. syg­dom og ben-​skader, er nok Bar­ce­lo­na. Der gik et ut­ro­ligt let­tel­sens suk igen­nem os, og så blev vi stol­te af at klare den ’på trods’ - og så var det Dan­marks ene­ste af guld.”

En blandt 125 sport­s­stjer­ner

Leif Mor­ten­sen

Leif Mor­ten­sen (1946-) vandt OL-​sølv på lan­de­vej i 1968, VM-​guld for ama­tø­rer i 1969 samt VM-​sølv for pro­fes­sio­nel­le i 1970. Han fik en sam­let sjet­te­plads i Tour de Fran­ce i 1971 og vandt se­ne­re Bel­gi­en Rundt.

Hvor­dan føles det at have stop­pet sin eli­te­kar­ri­e­re, men sta­dig blive hu­sket – og nu hyl­det af dan­sker­ne? 

”Det var lidt rart at komme ud af ram­pe­ly­set, men det er en dej­lig fø­lel­se at blive pud­set lidt af igen, så jeg nyder øje­blik­ket.”

Hvil­ken sejr eller op­le­vel­se står mest klart for dig fra din kar­ri­e­re?

”VM er vel det stør­ste, men OL-​sølvet i Me­xi­co satte mig på spo­ret. Af pro­fes­sio­nel­le re­sul­ta­ter så er sej­ren i Bel­gi­en Rundt og bjer­ge­ta­pen i Paris–Nice store sejre, men det er vel min sjet­te­plads i mit før­ste Tour de Fran­ce, der har givet mest om­ta­le.”

En blandt 125 sport­s­stjer­ner

Anne Gret­he Törnblad

Anne Gret­he Törnblad (1951-) vandt OL-​sølv i 1984 på he­sten Marzog og nåede i alt tre OL-​deltagelser i 1984, 1988 og 1992. Der­u­d­over blev hun i 1986 ver­dens­me­ster. Med he­sten Marzog vandt Anne Gret­he Törnblad i alt syv me­dal­jer ved OL, VM og EM.

Hvor­dan føles det at have stop­pet sin eli­te­kar­ri­e­re, men sta­dig blive hu­sket – og nu hyl­det af dan­sker­ne? 

”Jeg er meget stolt og glad for at blive nævnt, og at mine re­sul­ta­ter vil blive hu­sket og er en del af sports­hi­sto­ri­en. Der er mange store navne med flot­te re­sul­ta­ter på li­sten, og det er en ære at være blandt dem.”

Hvil­ken sejr eller op­le­vel­se står mest klart for dig fra din kar­ri­e­re?

”Det må være VM-​guld i Tor­on­to. Jeg vid­ste, at det var sid­ste chan­ce med Marzog, da man i ri­desport kun af­vik­ler VM hvert fjer­de år.”

”Det har været af­sin­dig svært at ud­væl­ge de 125 stør­ste sport­s­nav­ne, men det har også været en fa­sci­ne­ren­de pro­ces at dykke ned i de ufat­te­lig mange im­po­ne­ren­de og skel­sæt­ten­de sport­s­præ­sta­tio­ner, der rum­mes i DIF’s 125-​årige hi­sto­rie.” Hans Na­torp, for­mand for Dan­marks Idræts­for­bund
Hi­sto­rie

Spor­tens Hall of Fame

Hvis du in­ter­es­se­rer dig for eli­tesport og hi­sto­rie, så kan det an­be­fa­les at slå et smut forbi Spor­tens Hall of Fame. Her fin­der du vi­deo­er, bil­le­der og be­skri­vel­ser af mange af de stør­ste dan­ske sport­s­stjer­ner gen­nem tiden.

Spor­tens Hall of Fame er et æres­gal­le­ri med dan­ske­re, som har været med til at give dan­sker­ne store og uforg­lem­me­li­ge op­le­vel­ser.

Vi skal ikke glem­me de store præ­sta­tio­ner, og der­for tog Ek­stra Bla­det med op­bak­ning fra DIF, Team Dan­mark og Par­ken i 1992 ini­ti­a­tiv til at op­ret­te en dansk ud­ga­ve af Hall of Fame, så idræt­tens stør­ste navne hu­skes.

Spor­tens Hall og Fame-​buster er ud­stil­let i Idræt­tens Hus, hvor alle dan­ske­re har gra­tis ad­gang til at nyde buster­ne.

Spor­tens Hall of Fame er et sam­ar­bej­de mel­lem Ek­stra Bla­det, DIF og Team Dan­mark.

Gå til Spor­tens Hall of Fame

Kon­takt rette me­d­ar­bej­der

DIF Kommunikation, HR & Events
Info
Lars Hestbech
Lars Hestbech Kommunikationskonsulent
DIF Kommunikation, HR & Events
Info
Jakob Draminsky
Jakob Draminsky Souschef

DANSKE OLYMPISKE PARTNERE

PARTNERE

IOC´s TOPPARTNERE